HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Et Areal, som København har m istet

175

Formening, at denne Grund er henhørende under Staden

Københavns Jurisdiktion«.

Unægtelig! Den Formening havde man hidtil staaet

i; og ikke med Urette, siden der forelaa en kgl. Reso

lution for, at det forholdt sig saaledes.

Men ogsaa Rentekammeret havde glemt denne Re

solution. Ligesom Magistraten henholdt det sig til Kæm

nerne og skrev ganske kort tilbage, under 20. Dec. 1800,

at forberørte Plads, efter Magistratens behagelige Be

tænkning, »maa antages som henhørende til Københavns

Amts Grund«.

Dermed var Sagen afgjort. Magistratens og Rente

kammerets mangelfulde Viden og de to Kæmneres over

fladiske Behandling af Spørgsmaalet spillede »Syvstjernen«

over fra Københavns Kommune til Frederiksbergs.

Og hvad var saa den egentlige Aarsag til, at hele

denne saa sørgelig vanrøgtede Sag blev rejst? Vistnok

kun et Ønske hos Direktør Schultz om at slippe lidt

billigere fra sine offentlig Afgifter. Thi aldrig saa snart

var Rentekammerets Skrivelse af 20. Dec. 1800 kommet

ham i Hænde, før han nægtede at betale Vægterskat —

en Afgift, som hans Ejendom, trods Kæmnernes Erklæ

ring, ogsaa havde svaret til København, lige siden Væg

terpengenes Ligning paa Vesterbro i 1785. Dens Beløb

udgjorde for Schultzes Vedkommende 5 Rdlr. 4 Mark 2

Sk. aarlig. Men hvis Direktøren havde haabet ved den

nye Ordning at kunne spare dette Beløb, er han bleven

skuffet. Efter fornyede Forhandlinger mellem Rente

kammer, Kancelli og Magistrat faldt i 1805 den Resolu

tion, at Schultz lige saa lidt som andre Beboere langs

Værnedamsvejen kunde fritages for denne Afgift. Thi Væg

terskatten paalignedes alle, som havde Fordel af Væg

terne, selv om de boede paa den anden Side af Bygrænsen1).

') Kollegiebreve 2. Sekr. 1805 C. Nr. 192.