Et Areal, som København har m istet
175
Formening, at denne Grund er henhørende under Staden
Københavns Jurisdiktion«.
Unægtelig! Den Formening havde man hidtil staaet
i; og ikke med Urette, siden der forelaa en kgl. Reso
lution for, at det forholdt sig saaledes.
Men ogsaa Rentekammeret havde glemt denne Re
solution. Ligesom Magistraten henholdt det sig til Kæm
nerne og skrev ganske kort tilbage, under 20. Dec. 1800,
at forberørte Plads, efter Magistratens behagelige Be
tænkning, »maa antages som henhørende til Københavns
Amts Grund«.
Dermed var Sagen afgjort. Magistratens og Rente
kammerets mangelfulde Viden og de to Kæmneres over
fladiske Behandling af Spørgsmaalet spillede »Syvstjernen«
over fra Københavns Kommune til Frederiksbergs.
Og hvad var saa den egentlige Aarsag til, at hele
denne saa sørgelig vanrøgtede Sag blev rejst? Vistnok
kun et Ønske hos Direktør Schultz om at slippe lidt
billigere fra sine offentlig Afgifter. Thi aldrig saa snart
var Rentekammerets Skrivelse af 20. Dec. 1800 kommet
ham i Hænde, før han nægtede at betale Vægterskat —
en Afgift, som hans Ejendom, trods Kæmnernes Erklæ
ring, ogsaa havde svaret til København, lige siden Væg
terpengenes Ligning paa Vesterbro i 1785. Dens Beløb
udgjorde for Schultzes Vedkommende 5 Rdlr. 4 Mark 2
Sk. aarlig. Men hvis Direktøren havde haabet ved den
nye Ordning at kunne spare dette Beløb, er han bleven
skuffet. Efter fornyede Forhandlinger mellem Rente
kammer, Kancelli og Magistrat faldt i 1805 den Resolu
tion, at Schultz lige saa lidt som andre Beboere langs
Værnedamsvejen kunde fritages for denne Afgift. Thi Væg
terskatten paalignedes alle, som havde Fordel af Væg
terne, selv om de boede paa den anden Side af Bygrænsen1).
') Kollegiebreve 2. Sekr. 1805 C. Nr. 192.