178 / 569
172
Et Areal, som København har m istet
deres Gerning. Man kan vist godt gaa ud fra, at det
Kort, Kæmnerne hentyder til, er et endnu i Raadstue-
arkivet opbevaret, c. 4 Alen langt, paa Lærred opklæ-
bet Kort over Stadens udenbys Jorder og Grunde, opta
get efter Magistratens Befaling Aar 1771 af J. C. Gercken
og C. Ehlers. Det er forsynet med Matrikelnumre og
Ejendomsskel, er senere blevet afkopieret i 1780, og
har vistnok været det officielle Kort over Stadens uden
bys Grunde, indtil det i Begyndelsen af forrige Aarliun-
drede afløstes af Stadskonduktør Sehlegels Kort. Paa
dette Kort fra 1771 er det Parti af Vesterbrogade, hvor
Frederiksberg Allé munder ud, ganske udeladt. Her
tindes en tom firkantet Plads, et Hul i Gadelinien paa
halvandet Hundrede Alens Længde. Det er altsaa ikke
blot Trekanten mellem Værnedamsvejen og Alleen,
der er udeladt, men ogsaa Hjørnet mellem Alleen og
Vesterbrogade. Endvidere mangler alle de Ejendomme
ved Værnedamsvej og Gammel Kongevej, som i 1758
hlev indlemmede i København. Da Kæmneren vel næppe
vil paastaa, at heller ikke disse Ejendomme eller »Bak
ken« paa Vesterbrogade hørte til København, laa det
nær at søge en anden Forklaring paa deres Udeladelse
af Kortet; men noget saadant har Kæmneren ikke for
søgt. Med Hensyn til Grundene ved Frederiksberg Allé
maatte man jo tænke paa, at Kortet var optaget i 1771,
netop det Aar, da Kongen var i Færd med at rive Øl
tappernes Huse ned for at regulere Indgangen til Alleen.
Ingen kunde da med Sikkerhed sige, hvorledes Terrænet
vilde komme til at tage sig ud, og de to Korttegnere
har handlet korrekt ved at lade Pladsen staa tom. Men
enten denne Forklaring er den rigtige eller ej, staar det
i hvert Fald fast, at man ikke kan drage den Slutning,
som Kæmnerne gør: at en Ejendom, der ikke findes
paa dette Kort, ej heller kan høre til København.
De to andre Paastande er simpelthen urigtige, og