173 / 569
Et Areal, som København har m istet
167
hed og egen ringe Evne. Foruden Smedens Trekant
ejede han ogsaa det lige overfor liggende Jordstykke,
hvor nu Café Osborne staar, og som dengang hed »Bak
ken«. Han ejede saaledes begge Sider af Indkørselen
til Alleen, og begge Steder byggede han paa Kraft, men
uden Indsigt og Forstand, saa han bragte sig selv i den
ene Forlegenhed efter den anden. Her forbigaar vi dog
hans Virksomhed paa »Bakken« og følger alene Tre
kantens Historie.
Allerede i 1746 havde Wulf, som han sædvanlig
kaldes, ved Hjælp af en Tømmermand, der boede hos
ham, faaet opført en Del Bygninger paa Trekanten samt
egenmægtig udvidet denne ved at flytte sit Rækværk
midt ud i den 5 Alen brede Grøft langs Alleen og der-
paa tilfylde Grøften. Dette undgik jo ikke Slotsfor
valter Voigts Opmærksomhed, og samtidig opdagede
denne nidkære Vogter over Frederiksberg Slot med til
hørende Have og Allé, at Wulf havde begaaet en anden
og i hans Øjne større Utilbørlighed: I et Hus, som
vendte ud mod Alleen, havde Hestehandleren indrettet
et »Kik-Vindue« med 5 smaa Ruder, gennem hvilket
kan kunde betragte de kongelige Herskaber, naar de
færdedes i Alleen. Slotsforvalteren »maatte ønske at
faa saadan Selvraadiglied hæmmet«, og forlangte derfor
dette Vindue fjærnet eller skjult af et højt Plankeværk.
Men her som saa ofte ellers var Kongen selv besindi-
digere end hans tjenstivrige Embedsmænd. Da det var
bleven oplyst, at der ikke i det oprindelige Skøde til
Segebatli var taget noget Forbehold imod, at der ind
rettedes Vinduer med Udsigt til Alleen, resolverede Kon
gen, at der ingen Forandring heri skulde gøres. — Der
imod maatte Wu lf naturligvis rykke sit Rækværk tilbage
til sin egen Grund.
Trekanten begyndte nu at blive godt befolket. For
uden Wulf selv boede her i 1748 to Øltappere og en