177 / 569
Et Areal, som København har mistet
171
kendte Hof- og Universitetsbogtrykker Joh. Fr. Schultz
købte »Syvstj e rnen«.
Schultzes Skøde paa Ejendommen blev, ligesom
alle tidligere Skøder, tinglæst og protokolleret i Køben
havn, og man skulde saaledes ikke synes, han havde
nogen Grund til at være i Tvivl om, hvor han hørte
hen. Ikke des mindre fik han det Indfald at spørge
Rentekammeret, om hans nyerhvervede Ejendom hørte
til København eller laa under Amtets Jurisdiktion.
Rentekammeret forhørte sig først hos Stiftamtsmand
Knuth, der med god Samvittighed kunde svare, at Am
tet ikke kendte noget til denne Grund, og at der aldrig
var betalt Afgifter af den paa Amtstuen. Derefter gik
der saa Forespørgsel til Københavns Magistrat.
Hvis nu Magistraten og dens Embedsmænd havde
haft deres Sager i Orden, som de burde, vilde det have
været let at svare paa Rentekammerets Spørgsmaal:
Schultzes Grund hørte til København, den Sag var af
gjort ved Reskript af 20. Nov. 1739. Men i Stedet for
denne simple Resked fik Rentekammeret tilsendt en
Erklæring fra Kæmnerkontoret, der struttede af Uden
omsnak, Uvidenhed og falske Paastande.
De to Kæmnere, Hammerich og Jacobsen, erklæ
rede, at den omspurgte Ejendom ikke kunde henhøre
til København, og det af tre Grunde:
1) Den fandtes ikke antegnet paa det i Kontoret
beroende Kort over Stadens Grunde.
2) Den fandtes ikke opført i den gamle Jordebog
fra 1746.
3) Den svarede ingen Jordskyld eller Afgift til Stadens
Kasse.
Den første af disse tre Paastande er ikke ligefrem urig
tig, men den beviser intet af det, Kæmneren vil lægge
ind i den, og alene dens Fremsættelse er et Vidnesbyrd
om, med hvor lidt Omtanke de to Mænd har røgtet