182 / 569
176
Et Areal, som København har m istet
Man vil maaske sige, at selv om Motiverne var
nok saa smaalige og Sagens Behandling nok saa man
gelfuld, var Resultatet dog fornuftigt. Thi det var una
turligt, at denne lille isolerede Trekant skulde vedblive
at høre til København. Hertil skal dog bemærkes, at
den Dag i Dag afskærer Københavns Bygrænse en lig
nende, kun endnu mindre, Trekant paa Hjørnet af Pla
tanvejen, og der har aldrig været noget til Hinder for,
at denne Trekant har kunnet forblive ved København,
hvortil den har hørt fra Arilds Tid.
Men »Syvstjernen« var tabt, og dens senere Histo
rie hører under Amtet og Frederiksberg Birk. Her skal
kun nævnes, at Schultz solgte den i 1807 til Murmester
Johan Martin Qvist, fra hvem den gik videre til Isen
kræmmer Johan Georg Biankensteiner og senere til
Silke- Ulden- og Lærredskræmmer Niels Christian Harre-
skov. Ejendommens gamle Matr. Nr., 62, ændredes til
77, og den blev senere udstykket i Numrene 77 a, b, c
og d. Paa dens Grund ligger nu, foruden andre Byg
ninger, Vesterbros Postkontor og et Biografteater.
Men ved Slutningen af denne Historie rejser sig
uafviseligt det Spørgsmaal: Er denne Ejendom nu med
Rette en Del af Frederiksbergs Kommune? Kan en kon
gelig Resolution omstødes ved en almindelig Rentekam
merskrivelse? Og særlig i dette Tilfælde: Kan en klar
og tydelig kongelig Resolution omstødes ved en i vage
Udtryk holdt (»maa antages«) og paa urigtige Angivel
ser hvilende Rentekammerskrivelse?