408 / 569
402
Fra Søofiicerskolens Forhistorie
have indgaaet en længe tiltrængt Forening, danner Grund
laget for det nye Akademi af 1701, der fik fastere Former
og større Udviklingsmuligheder tildelt end de tidligere In
stitutioner.
Ældre Tiders Forfattere anfører, at den første
Navi
gationsskole
i København er stiftet i Frederik II.s Dage;
men derom haves ingen sikre Efterretninger; derimod er
det vist, at Kristian IV i 1619 antog den hollandske Styr
mand Joris Karolus til at være Læremester i Navigation
og Regning for Kongens Styrmænd, Sø- og Skibsfolk, unge
og gamle, i 5 Timer daglig imod en Løn af 300 Dir., altsaa
højeste Søkaptejns Gage; dog maatte han ogsaa undervise
andre end Kongens Folk. Skolens Lokale fandtes i den
Del af den gamle Smedje, som vendte ud mod Slotsplad
sen, altsaa den nuværende Holmens Kirkes Kor; da denne
Bygning er opført under Frederik II, er det maaske Grun
den til, at man ogsaa har tillagt denne Konge Oprettelsen
af Navigationsskolen. Men efter 1624 er denne Lære
anstalt sandsynligvis gaaet i n d 1). Der skulde hengaa en
Fjerdedel af et Aarhundrede, inden Gærningen blev gen-
optagen, men denne Gang behøvede man ikke at indkalde
nogen fremmed dertil; den danske Sønderjyde Bagge
Vandel (eller Vandal) blev Forstander. Hans Fader, der
var Sognepræst, havde et astronomisk Observatorium,
som naturligt maa have vakt den unge Bagges Interesse
for Stjærnekyndighed og Navigationsteori. Tidlig fo’r han
til Søs, var allerede i sit tyvende Aar Styrmand paa lange
Farter og maa derpaa have vidst at tildrage sig Regerin
gens Opmærksomhed, siden Rigsadmiral Ove Gedde i
x) Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm, 432, 436.
En Joris Karolus udgav 1634 det hydrografiske Værk »Licht des
grooten Zeevaerts« i Amsterdam.