416 / 569
410
Fra Søofficerskolens Forhistorie
lerne. Rigsadmiralen, Henrik Bjelke, ønskede ogsaa deres
Tal forøget. Han skriver 1679 til Kongen: »Foruden de
unge Mennesker, Eders Maj. haver benaadiget at rejse
udenlaJnds, ønskes endnu nogle flere, som allerede har
sejlet og som skulde sejle paa Østersøen, Elb, Færø, Island
og Spitsbergen; naar de saaledes kontinuerede mød Sejlad
sen, skulde de give Eders Maj. god Tjeneste, naar en
hastig Krig paakom.« I Forbindelse hermed staar maaske
en kgl. Resolution, der udgik kort efter og paalægger Lær
lingene altid at opholde sig paa de Steder, hvor Skibsflaa-
der findes, saa Kongen altid kan vide, hvad dermed pas
serer. Lærlingene skulde altsaa gøre Tjeneste ved Efter
retningsvæsenet. Men deres Tal blev ikke forøget, ja,
efter Krigen, da der skete en stor Reduktion paa mange
Punkter, reduceredes Tallet af »Ungfolket« for Aarene
1680—83 endog til 10; men Institutionen selv blev ikke
desto mindre opretholdt l) .
Netop disse Nedgangsaar blev dog mindeværdige. Det
epokegørende er af nogle Forfattere søgt i en Resolution
af 3. Apr. 1683, hvorved »Lærlingeinstitutionen fastslaas
som Forskole til Officersstanden« 2). Dermed forholder
det sig saaledes. 1683 var et uroligt Aar, som forvoldte en
stor Flaadeudrustning. Da der var Mangel paa Officerer,
og da der ved den Lejlighed forefaldt lige saa meget at
se og lære for Lærlingene paa vor egen Flaade som paa
de fremmede, fordeltes de hjemmeværende Lærlinge efter
Admiralitetets Forslag paa Orlogsskibene for at fungere
som midlertidige Underløjtnanter, hvorfor der tillagdes
dem 8 Dir. maanedlige Kostpenge h v e r3). Baade 1684
og 85 skete noget lignende. Det eneste nye ved den anførte
b Vaupell, Griffenfeld 1, 56. Krigskancelliets indk. Sager, Søetat.
vedk. 1676, 7. Jan. 1679, 27. Novbr.
Missiver til Admtt. 1679,
18. Decbr.
2) Garde, Efterr. 1, 281. Lund, Søkadetkorpsets Hist., 5.
3) Admtt.s Kopibog 1683, 31. Marts. Missiver 1683, 3. Apr.