417 / 569
Fra Søofficerskolens Forhistorie
411
Resolution er Navnet paa den hidtil ukændte Charge: Un
derløjtnant, og den Titel mistede Lærlingene sammen med
Kostpengene, saa snart Togtet var endt. Kosttillæget kæn-
des fra 1681, da det foreslaas, at de Lærlinge, der farer
med Kongens Skibe, skal have 2 slette (menige) Mænds
Rançon i Kost om Bord; og der er allermindst noget nyt
i, at Lærlinge kommanderedes om Bord paa Orlogsski
bene eller avancerede til højere Grader. Da de ved An
tagelsen ønskede »at gøre sig kapable til Kongens Tjene
ste«, er det en Selvfølge, at Stillingen som Lærling fra først
af ha r givet Adgang eller dog Udsigt til at opnaa Plads
som Officer. Naar de i Krigstiden kaldtes hjem, skete
det naturligvis, fordi man vilde anvende dem paa Flaa-
den. Et Blik paa Lærlingenes Levnetsløb viser straks,
at disse meget vel kunde avancere ogsaa
før
1683. Et godt
Eksempel er Torbjørn Rytter, som blev Løjtnant endnu
samme Aar, som han var blevet indskrevet i Lærlinge
nummer; men foruden ham kan der paapeges 10 Perso
ner, som før 1683 naaede over i Officersstanden, efter at
de i længere eller kortere Tid havde tjent som Lærlinge. —
Det epokegørende maa søges et andet Sted.
1681 indsendte velbyrdig Iver Huitfeldt en Ansøgning
om at blive »antagen til Navigations-Information«, da
baade Rigsadmiralen og »Admiral« Jens Juel havde givet
ham Løfte derom; 5 Dage efter indvilliger Kongen i, at
han maa indskrives dertil og nyde sædvanlig Løn. Denne
»Navigations-Information« er ikke, som man kunde mene,
et andet Udtryk for det sædvanlige: at forsøge sig uden
lands og gøre sig kapabel; 2 Aar efter, i 1683, antages
nemlig den ligeledes velbyrdige Auguste de Bardet som
Lærling med den Bemærkning, at han skal »undervises
som de andre« før ham anitagne Lærlinge. Det maa have
været Baggé Vandel en særlig Glæde nu endelig at faa Be
faling til at modtage saadanne »ædle« Elever ved sin Lære
anstalt! Ogsaa 1685 faar Skolen Ordre om at antage sig