438 / 569
432
Fra Søofficerskolens Forhistorie
opnaaede en større Godtgørelse for, hvad han havde bekostet
paa Huset, da, som det hedder, »den største Del deraf brugtes
til Generalkomm issariatet« for Landetaten. En af N ybygn in
gerne her om tales sikkert som »den nybyggede Længe paa
Holm en, hvor K omm issariatet hold es udi«. Man havde været
ubetænksom nok til at op føre en Skorsten i denne Længe,
hvilende paa 2 Bjælker, og Følgen blev en Ild løs (s. A. 15.
Januar) i Husets »Skriverstue«; efter Spåns Beretning maatte
Taget brydes af og aflaasede Døre hugges ind, førend S luk
ningen ret kunde virke; men Ilden slukkedes til al Lykke og
gjorde ingen synderlig S k a d e 1).
Adm iralitetet vedblev at bo samm en m ed Landetaten i
Krigskollegiet, men nød ikke nogen Ro længere, end Naboen
vilde. 1690 fordrede denne, at 2 af Under-Adm iralitetsrettens
Lokaler skulde ud leveres til Bogholderen for N ationalkavale
riet, og det blev ogsaa besluttet, at dette skulde ske, hvis Ret
ten kunde undvære de ønskede Rum. Men som Adm iralitetet
paaviste, kunde Retten um u lig afgive dem , da man id elig og
daglig havde Brug for d isse Logementer, hvilk et Kongen ogsaa
gav Kollegiet Ret i og derfor resolverede, at Bogholderen skulde
h envises til et andet Sted. Og dog hævdede Bogholderen Stil
lingen, uagtet det var klart, at hans rette Plads maatte være
»nedenunder« Adm iralitetet, hvor K omm issariatet ellers var til
Huse; — Marinen maatte lige fuldt bøje sig. Endnu i Novbr.
1699, da man havde faaet en ny Konge og en ny B ogholder,
var man ikke komm en videre, end at General-Adm iral Jens
Juel maa frem føre de tidligere Paastande om , at Adm iralitetet
aldeles ikke kan undvære d isse Rum til Brug saa vel for
Ober- som for Underretten, og at B ogholderen selvfølgelig
alene bør residere nedenunder; kun i N ødsfald kan der ind
rømm es ham den yderste store 4 Fags Sal i 1ste Etage med
separat Indgang dertil og Opgang ad den fæ lles T rapp e2). Af
Søetatens Regnskaber for 1700 ses, at der da var bygget en n
3
r
Trappe ved Adm iralitetet. Skulde det være et Tegn paa, at
Søetaten dog frem deles havde maattet give efter?
Medens saaledes Sø- og Landetat førte deres — ikke a l
tid lige fredelige — T ilvæ relse i et fæ lles Hus, havde dette
faaet et nyt Kollegie til Nabo.
9 Kgl. Eksped. 1690, 28. Jan. Krigskanc. 1690, 24. 28. Jan. 1691,
30. Juli. 1694, 26. Jan. Kongens Dagbøger v. Molbech, 42.
2) Missiver 1690, 26. 29. Juli. Admtt.s Kopibog 1690, 26. Juli. 1699,
30. Novbr.