439 / 569
Fra Søofficerskolens Forhistorie
433
Jørgen B jørnsens tidligere Ejendom stødte i nordlig Ret
ning op til en Gaard, hvis Gadefa^ade var 16 Alen lang og laa
43 Alen fra den forrige Voldgrav; den ejedes af F ilip Hacquart,
H olm ens Kirurg, der 1659 fik Skøde paa den af Kongen, som
dog havde forbehold t sig T ilbagekøbsret. 1667 fik Mester F ilip
T illad else til at sæ lge Gaarden. En senere Ejer var Søren
Vestesen, 2den K ancelliforvalter ved Danske Kancelli (død 1712);
han solgte E jendomm en til Kongen, som bestem te, at Kom-
m ercekollegiet, der var paatænkt 1668 og fik Instruks 2 Aar
efter, skulde have sit Sæde her. Det havde fra 1671 haft sine
Kontorer paa Københavns Børs; men Købmændene, som var
Lejere der, besvæ rede sig adsk illige Gange over den ø jen syn
lige Brandfare, som K ollegiets Kakkelovne, naar der fyredes i
dem , kunde afskedkomm e, og derfor havde Kongen, som sagt,
•fattet den Plan at anbringe Kollegiet i Huset »næst ved Hr.
Adm iral Spåns«. Der skete dog intet, førend Søetatens D epu
terede 23. Avg. 1687 havde ansøgt Kongen om at sæ tte den
fattede B eslutning i Værk og lade K ollegiet benytte Bygningens
nederste Værelser ud til Gaden, som egnede sig godt dertil;
de frygtindgydende Ovne kunde da fjærnes. Grundtaksten af
1689 nævner nu ogsaa foruden Krigskollegiet, der var Spåns
B olig (Nr. 344), ogsaa K omm ercekollegiet (som Nr. 345) i
Størestrædet. Der var altsaa den Gang hele 3 eller 4 Stats
m yndigheder in stallerede i d isse 2 Gaarde1).
Et Kort fra 1704 paa Kgl. B ib lio tek 2) viser os en ny Si
tuation. K omm ercekollegiet er atter forsvundet fra Stedet ved
Holm ens Kanal. N ordligst paa Størestrædets østlige Side findes
Holm ens Adm irals Have, h vis Indgang er lige ud for L ille
U lkegade (H olm ensgade). Derpaa følger G eneralkomm issariatet
og sydligere Holm ens Adm irals Hus, hvilke to støder um iddel
bart op til hinanden, som om de udgjorde ét Hus. Nærm este
Nabo igen er den gam le »Indgang til Holmen«, som er truk
ket noget tilbage fra Gadelinien og ligger skraas over for
Svaldergaarden (S. 403). Endelig Holm ens Kirkegaard og Kirke
ud for Admiralgade.
Kortet maa være forfattet lige før den Tid, da Frederik IV
begyndte sin e store B yggeforetagender paa denne Plet. Baade
Generalkomm issariatet, Adm iralens Gaard og H olm ens Laage
blev nedrevne og de to førstnævnte Gaarde »incorporerede
0 Kbhn.s Dipi. 3, 496. 655. Kgl. Befalingsbog 1687, 23. Avg. Gehejm.
Ark. Aarsberetn. 2, 204. O. Nielsen Kbhn.s Historie 5. 132.
2) Ny kgl. Saml. Fol. 371c.
28