202 / 233
K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R FRA 19. AARH.
Hvorledes det op i Tiden forholdt sig med Blegdammens egentlige
Bebyggelse, er ikke klart, nogle af de ret store Lodder, særlig de nær
mest Østerbro, bebyggedes tidligt; flere af Grundene strakte sig fra
Blegdamsvejen til Sortedams Dossering, nogle havde Vaaningshuse
baade mod Vejen og Søen. Her boede Ghr. Købkes Forældre, da de hav
de forladt Bageriet i Kastellet. Paa andre af Blegdammene fandtes be
skednere Sommerboliger. Her lige udenfor sit Ungdomshjem fandt
Chr. Købke rige Motiver, og Østerbro med Dosseringen langs Sorte-
C h r.K ø b ke, 1838: U dsigt om trent fra nuvæ r. Læ ssøegades H jørne m od N ørrebros R avelin -A lléer.
T ilven stre T øm m erh an dler K ellerm anns E jendom , tilh ø jre G artneri.
damssøen blev hans særlige Omraade. Enkelte af Dammene har vistnok
været i Brug til Blegning endnu i Halvtredserne, men om Vægterhor
nene saa sent har lydt, er tvivlsomt. Købke har hørt dem, da hans Fader
i 1834 kjøbte Hus og Have derude, og Ingemann har hørt dem, da han
som ung Poet før Udenlandsrejsen 1818 netop boede i Nørrevold-Kvar
teret. Dér —og ikke, som andetsteds angivet, i Sorø —skal efter nyere
Undersøgelser »Fred hv i l e r . ..« være skrevet i 1817, da Ingemann følte
sig sorgbetynget efter en ublid Behandling af Kritiken. —Et enkelt af
Købkes Billeder, men et ret enestaaende, det lille Maaneskinsbillede,
kan godt være Vignet til:
Og Søen blank og rolig staar—med Himlen
i sin Favn
—
paa Dammen fjerne Vogter gaar—og lover Herrens Navn.
—
Af Søerne havde Sortedamssøen endnu sin naturlige sivkrandsede
1 9 4