215 / 233
ØSTERBRO
Rosenvænget. . . . I Nordenden stod der store Træer, og nogenlunde
ved Midten, dog ud til Øst, var en Rotunde, hvor især fire mægtige
Sølvpopler ragede op. Paa Jorden laa der en Krands af Sten, og lier skal
Englændere, faldne ved Livjægernes Udfald, være begravede. Paa Øens
Østside dannede Søen en lang Kanal, hvorover ovennævnte Rro førte,
men til den anden Side var den ret aaben. Her laa paa det bredeste Sted
en mindre skovbevokset 0 med Rester af en Iskælder. Det hele var
omgivet af Haver og Alléer, imod Vest store Gartnerier, helt op imod
Joakim Skovgaard,
1898
: De store Sølvpopler ved Resten af Broen paa Aggersborgs
0
.
Østerbrogade. Fra Husets Altaner var det, med Undtagelse af Udsigten
over Sundet, næsten som man saa lutter Skovlandskab. Kastelsvoldens
Træer saas fjernest I disse Omgivelser laa saa et Hus, som fortrinlig
passede ind i dem, med Rørtag og graamalet Træbeklædning, udsprin
gende Tage over Gavlene, Altaner og Udskæringer. Havestuen var til
bygget af Aggersborg.... I det hele var der noget æventyragtigt ved Hu
set, baade ude og inde, og dog passede det ypperligt til Stedet og til dansk
Landskab. Altanerne bares af Bjælker med Mandehoveder, udmærket
skaarne af Billedskjærer H.J.Møen [d.Æ.].... Pragtfuldt maa det have
været, da der var Vindebro til Øen og da de to Stenfigurer stod nær Hu
set og flankerede Baadebroen Den til højre mindes jeg som en lang-
skjægget Mand, en Zeus eller Poseidon? . . . Der var naturligvis Grønt
2 0 7