81 / 233
S L O T S H O L M E N
adm in istra tionen , der naar helt ud til Gaden. —Resterne af det mor
s omm e graa Sukkerraffinaderi »Phøn ix« , der laa ved Havnen , stam
mede formen tlig fra det 18. Aarhundrede. Det erstattedes omkr ing 1910
af et nyopført Pakhus, der, fra det gamle Hus ud mod Havnen , har be
varet de m o r som t svungne , murede Kvistgavle, som ses paa vore B il
leder mod S lo tsho lms-Kana len . — Det røde Pakhus, der ved Havnen
springer frem i S lo tsho lm sgad e , lod Rud .Chr.Puggaard opføre 1869
af Arkitekt J .D. Herholdt. Dette og det senere ombyggede Kontorhus
No. 18 samt alle P ladserne er nu forlængst i Sukkerfabrikkernes Eje.
Hvælvinger i den gamle Galejbygning, nu Avismagasin og Fyrrum i Kgl. Bibliothek.
Fotografi ca.1900.
3
Mod Sydve s t fortsatte Christian IV med at udv ide S lo tsho lmen .
• Der anlagde han sin lille Orlogshavn for F laadens smaa Fartøjer,
de saakaldte Galejer. Paa opfyldt Grund byggede han her 1598 -1602
»Lange Tøjhus«, senere, 1602 -1606 den store Proviantgaard. Begge
Bygn inger er i Be liggenhed , Udstrækning og Karakter Sidestykker. —
To Ildebrande ødelagde de lv is de store Huse inden Kongens Død, men
hans Efterfølger udbedrede Skaden. —Den massive Bygn ing mod Syd,
der danner den østlige Afslutning paa det ny Bib lio thekshus, og hv is
nederste hvæ lvede Stokværk nu bruges til Av ismagasin ogVarmek jæ l-
der, hed fra Christian IV’s Dage Galejbygningen. Den laa opr inde lig
helt ude ved Vandet paa den Plads, der skilte den lille Havn fra den
store. Det er ikke utænkeligt, at Fartøjerne kunde flaades ind under
73