23 / 259
S AM F UND S D R I F T E N
19
h avd e opn å e t så faste former, a t an sv a r e t kunde flyttes fra by til s ta t. K a r a k t e r i
stisk for den lange periode inden et n a tion a lt fo rsva rssystem blev mu lig t er byens
tilb ag e tru k n e beliggenhed, i fjordenes inderste ende eller så lang t op ad et vand løb ,
som sejladsen v ilde tillade. D e tte v a r g rund e t på vandenes usikkerhed i v ik inge tiden
da køb e s tævn e rn e stedfæstedes, og m an vil på sine stede r finde et gamme lt fiskerleje
ved m und ing en af disse fa rvande , som en slags forpost, som Hals for Ålborg, R a p
pel for Slesvig, L iverpoo l for Manchester og Cuxhafen for H am b u rg og mange flere.
Da vandene s sikke rhed bedredes, voksede disse forposter op til en konku rre rende
stilling med den gamle køb ing og — ligesom skyggen i H C. Andersens even ty r,
g jorde sig selvstænd ige.
Den kæde af vanskelighede r disse gamle ma rkeds bye r h a r m å t t e t overv inde
kend e r v i: u lykk e r såsom farso ter, erobring und e r krigsforhold med p lynd ringe r,
ødelæggelse ved ild, kap løb med and re havne som havde v ist sig sikrere, s am t følger
af ind re po litiske m anøv r e r gik over pladsen, som den evindelige h istoriske bølge
gang alle bye rs h istorie b e r e t te r om, og som biskop Chr. Ludwigs K jøg ek an ta te ved
500 års f e s ten u d t r y k t e de t:
By blev bygget. By blev hærget.
By blev plyndret. By blev værget.
Slægter svandt, og nye slægter
vandret ad den samme vej.
Hv e r af disse hændelser s a tte sine spor, nega tive eller positive, som advarsler,
eller, n å r de v a r he ld ig t ove rståede , som opmun tringe r til frem tid ig udho ldenhed .
D e tte v a r byens, v a r ma rkede ts udv ik lingsgang und e r ma rked sd riften s væk s t.
De t v a r by fo rmens ungdom . H and e len i og med de nordiske lande h a r altid være t
afhæng ig af søfarten , sk ibe t og havnen , og dermed er de t givet a t „by e r>°g i fø iste
række a ltid h a r væ r e t „sk ibskøb ing“ eller h avneby , og a t akselkøbing ei a fsk å ie t
fra a t nå n a tion a l b e tydn ing end sige i n t e r n a t i o n a l ; ti ligesom sk ibe t er vognen ove r
legen i bære-, i t ra n spo rtæ vn e , således må en h a vn e by altid her kunne hævde sin
ove rlegenhed over ind lands bye r i re tn ing af hande l og i n d u s t r i ; men d e tte glemmei
m an a lt for ofte, fordi m an s tirre r sig b lind på eksempler fra and re lande, hvis få og
m ind r e he ld ig t beliggende havne tv inge r m a rked sd riften til a t udv ik le sig uden sø
fa rten s d irek te hjælp.
De r er en vig tig t ing med hensyn til ma rkedsd riftens un iversa le og sociale be
tyd n in g , som er såre vanskelig navn lig for po litikere og embedsmænd i byens
t je n e s te a t h u sk e ; og de t er, a t byen i sin helhed er et ma rked , et købe stævne i u d
v id e t fo rs tand , og a t m an derfor i alle sine p laner, sin stedlige styrelse og sine v e d
tæg te rs affattelse må så a t sige først sørge for ma rkedsd riftens fri udfoldelse, før
der drages omsorg for borgernes unde ro rdnede affærer. De tte er så na tu rlig t, men
tillige så vanskelig t a t huske, fordi den ene halvdel, den borgerlige del, af markeds-
v rim len
ervælgere i byen,
medens den anden del, den som b ringe r fo rnødenhede rne
til m a r k e d e t
i k k e er vælgere i byen.
He ra f er op s tå e t forskellige uretfærd ige, u p r a k
tiske og ligefrem skadelige forhold, som kan gå så v i d t a t man he lt u n d e r t r y k k e r de
mid ler som skal holde de t offentlige ma rked gående — d ræbe r gåsen, som lægger de
gy ldne æg. D e tte er en sag som vore na tiona l økonomer bu rde fæste deres opmæ rk
somhed på. Men h e rom mere i de følgende kap itle r,