29 / 259
SAMF UND S D R I F T E N
25
E t k u r iø s t eksempel på vanskelighede rne ved a t fo rstå byen raison d ’etre på
stede r, h v o r de gamle uds lag af m id tpunk td ann e ls en og af markedsd riften i form af
to rv e p lad s e r mang le r, k a n anføres følgende. Den ame rikanske industrid rivende
Mr. H e n r y Fo r d udg iv e r et med dyg tighed redigeret ugeb lad „The Dearborn Inde-
p e n d e n t “ . E n af d e tte s 16 store sider er k a lde t „Mr. Fords Page “ . I m id ten af denne
findes en k o r t i n d r amm e t b e tr ag tn ing , et slags kerneord om en eller anden sag,
u d e nom hv ilke er fo rme t en ledende artikel. E n dag 25. jun i 1921 lød disse kerneord
s å l e d e s :
„ B y e n
h a r en opgave, men n å r den er løst vil bye r ophøre. Byer er skolestuer,
hvo ri den s tø r s te del af land e ts folk er unde rv iste , men lærlingene forlader dem så
h u r t i g t de k an . Bevægelsen fra land til by og by til land er en bevægelse som engang
vil t ømm e by e rn e og omd ann e lande t. I byerne lærte mænd a t leve og nu da de fører
denne læ rdom til land e t, synes byens opgave som plads for boliger næsten løst. Som
cen tra le sam lingsp ladse r må somme bye r fremdeles eksistere, men ikke som bop lad
ser for h u n d r e d e r af tu s in d e r af folk. Byen havde en opgave for menneskeslægtens
c iv ilisation , men den opgave er lø s t.“
D e tte c ita t, så misv isende i sin helhed, ha r dog den fortjeneste, a t de t nævner
und e rv isn ing en som en af byens livsbetingelser. Markedsdriften lever, ikke alene
ved k r a v e t for legemlige fornødenhede r, men også for de åndelige — ma rkede t for
t a n k e r , idee r og kund sk ab e r . Markedet, handelens, købestævnets og salgstævnets
plads, er ikke noge t fo rb igaaende ku ltu rudslag , men den medfødte sociale samlings
d rifts s træv , som k ræv e r bekvemme m id t p u n k te r for sit forløb. Istedetfor a t stille
by fo rmens overflødighed i udsig t, øger og udv ik le r denne menneskelige drift m i d t
p u n k t e t s nødvend igh ed for ku ltu r en og stiller en fo rtsa t fæstelse og styrkelse af b y
fo rmens væ rd i for civ ilisationen i udsigt. Men de tte kan Mr. Ford ikke godt vide, for
m a r k e d e t i de ame rikan ske bye r er næsten fu ldstænd ig t i forprangerens besiddelse
og derfor u syn lig t for den i denne sag ukyndiges øjne.
Med h en syn t il den bevægelighed eller vand ring al Københavns m id tpunk t,
som fo ran sk itse re t, da må d e tte op fattes som en for hovedstaden a fg jo it heldig
egenskab , som s pa re r denne for storbyens værste mid tpunk t-lidelser. Paris ei vel nok
en af de s tæ rk e s t cen traliserede bye r og afgiver derfor et slående eksempel, og foi-
ho ldene der er b leve t så slette, a t man i sin rådv ildhed skred til indkaldelse af amen
kan ske b y p l a n - „ e k s p e r te r “ som rådgivere. Egentlig lyder det mærkeligt, a t tale om
e rfa ringsmænd i en så ny kun s tre tn ing , hvo r der må ven t es så længe føi ei faringerne
k a n h ø s t e s ; og n avn lig fra Amerika, hvo r erkendelsen af byformens årsager og v irk
ninger er så lide t kend te . Men sagen er nok den, a t man i F rank iig , som i and ie
lande endnu bevæge r sig på retn ingens overflade. I Paris hai man både oveijo id iske
og und e rjo rd isk e j e r nb a n e r s am t sporveje og omnibuslinjer i s tø is t mulige omfang,
og m an h a r e rfa re t a t enhve r øgelse af disse u rbane færdsels midlei øgei m id tpunk
te ts trængse l, medens den eneste mulighed for ændring he ia f må søges i udv idelse af
byens f o r r e tn ing skv a r te r , som jo er en vanskelig opgave, isæi nåi spiedningstenden^
serne i sin a lm indelighed modarbejdes. Færdselsu lykkerne vil dog engang blive
store, a t m a n n ø d t v u n g e n t må sæ tte sig ud over de d ik ta to iiske ubehagelighe ei.
E n fly tn ing af m i d t p u n k te t s a ttr a k t io n e r må jo for øvrigt kun be trag tes som en ud -
videlse af d e t cen trale k v a r t e r— som en sprednings nødvendighed
foi det
m i d t p u n k t nedlægges jo ikke.
Bb.4.