33 / 259
SAMFUNDS D R I F T E N
29
fo rr ing e t e jendom svæ rd ie rne mellem Værnedamsvejen og Damhussøen. Bakken
so rte re r u n d e r F rederiksbe rg , unde r Københavns am t, men hoveds taden h a r vel
også nogen r e t til a t r åd e for d e tte s tykke hovedvej. Den naturlige løsning vilde
være ved op fy ldn ing a t tilvejeb ringe en jævnere heldning af vejen fra slo tte t til
forbi Pilealleen. Men hv em skal gøre d e t? sta ten , am te t, byen eller fo rstaden? Man
k a n nu med h en syn til sprednings-bevægelsen om København sige, a t den n å r i nord
til Rong s ted , i syd til D ragø r og i vest til Glostrup og Lyngby . Skulde den være t
ligelig fo rde lt vilde den have n å t længere ve s tpå og den vil ganske sikkert engang
n å sit oph a v Rosk ilde. Den store økonomiske be tydn ing spredningen vil have på
op land e t vil s ikk e r t v irke m indskende på respek ten for Frederiksberg bakkes i s t a n d
sættelse. H v i l k e t jo ved hestens afløsning af mo to ren som t ræ k k r a f t i tidens løb vil
ænd re den tekn isk e opfattelse.
H v o r v i d t den stæ rke væk s t af sto rbye rne imidlertid er et gode i social h en
seende er v is t mere end t v iv lsom t, men standses ved fredelige midler k an den næppe.
Der er et k ap løb mellem de store byer, som i den livlige tilvækst ser en økonomisk
og en po litisk fo rde l— adgang til øgede ind tæg te r, øget bybygnings-v irksomhed og
g rund til en vis sto lthed , fordi væk s ten regnes for et gode. Men socialt set kan sagen
se noge t ande rledes ud , og en ame rikansk fo rfa tte r Wa lte r Shandy skrev allerede
1781 i an ledn ing af New Yorks væk s t som syntes overdreven:
„Hv is jeg v a r en enevældig hersker, sa vdde jeg udnævne dygtige dommere
for hv e r gade i s to rbyen , som skulde undersøge de tossers sager, som komme r dertil.
Og de som så e fter et omhyggelig t forhør viste sig ikke a t have ha ft tilstrækkelig
g rund til a t forlade deres h jem s ted med kone, børn, bag og baggage, skulde sendes
tilbage fra ko n s ta b e l til kon s tabe l som de landstryge re de er. På denne måde vilde
jeg sørge for, a t by en ikke b rag tes i ulejlighed eller i forhold til op landet blev som
et hoved , de r er fo r- s to r t til k ropp en ; og jeg vilde sørge for a t egnen omkring ikke
h ind redes i levne tsm idde l-av len eller mistede sin landlige skønhed, men vedlige
ho ld t de t lykkelige land liv med gæstfriheden, som nu spoleres af nybygge rne .“
Der er v is t adskillige medborgere, som i vore dage, navnlig med den øgede
indv and r ing , der er å rsag til bolignøden, for øje, vilde sige amen til de tte forslag og
vo r rigsdag h a r jo v ist sig enehersker nok til a t genindføre s tavn sbånde t som et
sk rid t i S h a n d y re tn ingen .