39 / 259
TORVEHANDELEN
Fo r tilfredsstillelse af den sociale m id t p u n k t søgende drift, der er så gammel
som den menneskelige ku ltu r , må blivende m id t p u n k te r i befolkede egne stedfæstes.
D e tte m i d t p u n k t ka lde r vi
Købestævne
eller
M a r k e d
og dets v irkn ing i u d s
ty d n i n g er by fo rmen og i snævrere b e tydn ing to rve t. De tte sidste r umm e r den å b e n
ba re , den overskuelige ma rkeds tra fik i livsfornødenheder og viser gennem forholdet
mellem t ilbud og efterspørgsel disse fornødenheders forholdsvise væ rd i; ligesom de t
i tils tr øm n ing e n t il t o rv e t ang iver ma rkede ts egentlige opland eller område.
Fo r a t denne således dannede og bevarede markedsp lads skal kunne opfylde
sin be stemme lse , må alle byens færdselsmid ler stå i d irek te forbindelse med den.
Fo r a t m a rked sp lad s en im id le rtid ikke skal komme til a t lide af den samme for
stenede mange l på e lastic ite t, som er k a rak te r is tisk for færdselsgaden, m å markeds-
tra f ik en e fte rh ånd en deles, n å r de t ud lag te to rv bliver for t r a n g t for m a r k e d sv rim
len. E n de ling som k a n foretages så længe særlige klasser af va re r for omsæ tn ing kan
udskilles. Men en økonomisk grundlov for ma rkede ts trafikdeling me llem forskellige
to rv e p lad s e r er det, a t
den samme vare ikke k a n bringes til torvs eller omsættes i mere
end et sted i samm e by.
Fo rho lde t mellem op lande ts tilbud og byens efterspørgsel
k a n k u n åb enb a r e sig
et
sted. Ind re tte s flere steder, bringes usikkerhed ind i tra fiken
og en s tr id o p s tå r om, hv ilken plads der skal blive den ene rådende og m a r k e d s
d r if ten er fo rkv ak le t i n d til denne strid er endt.
Op r ind e lig t søgtes ma rkede t direk te af borgerne, id e t husho lderen selv for
synede sig med fo rnødenhederne, men e fte rhånden som byen, der voksede op om
k r ing fæ rd se lsm id tpunk te t, t ilto g i størrelse og indbyggertal, blev de t vanskeligere
for de enkelte hu sho ldn inge r a t søge t o rv e t - v e jen blev for lang og mellemmæn
ops tod da som h o l d t forbindelsen vedlige og disse mellemmænd er h ø k e r n e - de ta il
h a n d l e r n e - i daglige livsfornødenheder. Markedet i nu tidens s to rbye r søges derfor
nu væ s en tlig s t af høkere og gæstgivere c: r e s ta u r a to r e r og ho te lvæ r te r s am t disses
ag e n te r eller tje n e r e ; og ma rked s tiden er for deres skyld hen lag t til de tid lig
m o rg en tim e r , for a t de nævn te mellemmænd skal kunne have deres forsyn inger or
dagens fo rb rug rede n å r borgernes almindelige dag begynder. Men sam tid ig er der
for a t op re tho lde ma rkedsbeg rebe t b land t husholdernes masse og for a t bringe
to rv e fo rv a ltn ing en ind tæg te r, i n d r e t te t et efte rma rked som ortsættelse t d det a r
m a r k e d - d e t s åk a ld te
Stadetorv.
Men d e tte e fte rma rked h a r kun den b e tydn ing a t
d e t opho lde r markedsfik tionen mellem de egentlige husholderes store masse, ved a
vise rækk e r af udsalg, hvo r to rve ts va re klasser falho ldes; a tsa y er^ e^ s; ø r r e u
v a lg end den enkelte høkers bod k a n byde på. Men nogen «konom.sk,
e f te rm a rk ed e t ikke husholderen, snarere synes disse stadeholderes bestræbels
ffå ud Då a t holde va rep rise rne en kende højeie en
ø erens.
“
Selve m a rked s tra fiken h a r sine universale økonomiske love, som ikke k a n f r a
viges u d e n a t m a rk ed e ts grund ide derved forvanskes: