36 / 259
32
SAM F UN D S D R I F T E N
er fuld time . E t hus som hændelsesvis ligger på g rænsen mellem disse k a n k lokken
være 12 i et værelse og 1 i et a n d e t og de t fo rv irrende he ri øges, hvo r lin jerne af
h en syn til je rnb an e rn e s t o g ti d e r er fo rrykk e t. Al slags forskelle k a n da opstå.
F o r a t bringe o rden heri, h a r der i mange å r væ r e t v i rk e t for ind fø re lsen af en
u n iv e r s a ltid med ens k lokkesle t over hele k loden. E n s ad an b e n y tt e s af o b s e rv a
to rie rn e og af sømanden ved h jælp af k ronom e tre t. Noget fa s t og fælles må l for disse
be stræbe lse r h a r de t dog ikke h i d til væ r e t mu lig t a t opnå , ford i den n a tion a le sk in
syge h ind r e r adop tion en af en af de na tiona le m e rid ian e r, og fordi indførelsen af de t
m e tr isk e m å le sy s tem på en måde h a r øget fo rv irringen . Meteren er som b e k e n d t en
ti million del af jo rd b u e n fra æ q u a to r til pol; men da d e tte er en fje rdede l af j o r d
omk red sen b live r sy s tem e t he r med hen syn til tid s regn ingen et firdelings eller
duodez system . De t sku lde im id le rtid synes, a t m an ved a t k n y t t e tidsde lings sy s te
m e t t il den un iversa le tidsregn ing , som tælles fra den a n ta gn e d a to for K r is ti fødsel,
og i henho ld de rtil lægge begynde lse sme rid ianen gennem Be tleh em i Pa læ s tin a ,
kund e bringe den ønskelige k o n t in u i te t ind i tids regn ingen , især nu e fter krigen , da
T y r k e n er ude og B r ite n inde på de t sted. De t er jo væsen tlig den engelske k o n s e r v a
tisme, som h a r h in d r e t en ove renskomst ved a t fas tho lde Greenwich me rid ianen .
Disse b e tr a g tn i n g e r hø re r jo k u n hø js t ind ir ek te ind u n d e r byp lan lægn ingen ,
men m ed tagn e for dens forbindelse med e rhvervelsen af et ove rlegen t b lik på tid en s
k r av , der jo rækk e r ind i frem tiden . By fo rmen er civilisationens ke rne og s am fæ r d
se lssystemet dens økonomiske liv sbe tinge ls e ; derfor er i n t e t spø rgsmå l ved rø rende
d e tte sidste ud en b e ty d n in g for byp lan læggeren . Den ame r ik an sk e f o r f a tt e r prof.
N. S. Sha ler h a r i „N a t u r e and Man in Ame rica“ (NY. 1897) b e h a nd le t spø rgsmå le t,
hvo r fo r Ame rika så sen t kom i be rø ring med v e rd en sku ltu r en , og h a n mene r, a t
g rund en i d e t væsen tlige ligger i verdensdelens geografiske fo rm og beliggenhed ,
som i mod sæ tn ing til Eu rop a s mang lede d y b t ind sk å rn e have og deraf følgende i n d
deling i øer og ha lvøer, som begunstigede udv ik lingen af n a ti o n a li te t e r inden fo r
race rne. H an s op fattelse indeho lde r et fingerpeg som vore h isto rike re, geog ra fe r'og
bybygge re k a n no te re sig; ti op fa tte lsen viser overb lik , som le tte r forståe lsen af v e r
densudv ik lingen , h v a d e n te n m an b ifa lder hans syn eller e j .
E r der nogen åndelig egenskab, udove r den almindelige tilegnelse af k onk r e te
tekn iske og kun s tn e r isk e kund sk ab e r , som m å anbefales bybygge ren , så er d e tte
sandelig besiddelsen af overb lik over ku ltu r en s h isto rie og udv ik ling .