KØBESTÆVNET
Kaupastefna:
det gamle nordiske navn for markedet, var og er
det modne udslag af den menneskelige samlings- eller markedsdrift,
som den må kaldes; som først var båret frem af trangen til at ud
ny tte kultur-fremskridtene i de ældste samfund, til udligning af for
skellene mellem ævner og trang. Med muligheden for tilfredsstillelse
af denne drift, indtræder Folket i de civiliserede samfunds rækker
og åbner derved vejen til opnåelse af den højere ku ltur i livets for
skellige ørker; ti købestævnet forløser kunstens og videnskabens
frugter og baner vej til nydelsen af disse for enhver, ligesom forhol
det mellem ørkesudbytte og forbrug udjævnes og afmåles ved hjælp
af de ædle metaller som værdimålere. Uden disse sidste vilde om
sætningen være begrænset til byttehandel og binde kulturen til til
stande af en lavere orden. Købestævnet er byen i sin helhed og
to rvet er den håndgribelige målestok for kulturtilstandens almindelige
former og værdier. Derfor ma byplanarbejdet ses fra købestævnets
standpunkt.
Jagt og fiskeri var mandens ældste næringsvej og de forløbne
årtusinder har ikke kunnet udviske denne kendsgerning. Vildt og
fisk hø rer derfor sammen til denne dag i markedet.
Bb. 5.




