45 / 259
4
j e r n “ ; og d e tte qu id pro quo — de tte lige for lige vil næppe ophøre selv om v a l u t a
fo rho ldene ordnes nok så f u ldkomm en t og ideelt.
Med hen syn til va lu ta fo rho ldene da synes tils tand en und e r og efter v e rd en s
k r igen a t have op frisket nogle ældre prim itive op fattelser uden a t d e tte dog h a r ført
til synderlige r e su lta te r. Den mest tilta lende ide gik ud på a t gøre pap irspengene til
fu ld s tæ nd ig t by t tem i d d e l ved s ta tsg a r an ti. Seddelmassen skulde da begrænses til
visse p ro c en t af n a tion a l formuen . Ya lu tavæsene t og de ttes afhæng ighed af b a n k
væ sene t er omsvøb, som fo rmen tlig er ret kos tba re og bu rde spares. Man tænk te , a t
regler bu rd e f as tsæ tte s gennem folkenes fo rbund for, hvorledes na tiona lfo rmuen kunde
belastes, og i hv ilken ud s trækn ing denne k an beny tte s som sikkerhed for b y t t em i d
lets værd i, således a t m e ta lv a lu ta en kunde undværes. Guld og sølv er v a re r genstand
for m a r k e d e ts p ris fas tsæ tte lse r; det synes derfor absu rd , a t de egentlige livsfornø
denhede r skal være afhængige af slige re t vilkårlig t valg te va re rs væ rd i; va re r som
ikke er nødvend igheds a rtik le r. S ta ten skulde udstede sedler direk te, betale sine u d
gifter de rmed og mod tage dem tilbage i fo rm af sk a tte r, fo rud sa t a t visse beløb
e fte rh ånd en indd rages. In te r n a tio n a lt m å t te forholdet jo ordnes for a t hensynsløs
t r y k n i n g kund e undgås. Den uhy re seddelsvindel, som krigen gav an ledn ing til i
lande med då rlig t ordnede og overbeby rdede financer, v a r fo rårsaget ved, a t seddel
mængden lang t overgik den ansvarlige nationa lfo rmue . Således må teorien vel op
fa tte s . Hen s ig ten v a r jo a t afløse s ta ts lån sy s teme t med sin try k k e n d e ren tefod . Om
d e tte lade r sig gennemføre i praksis vil frem tiden måske vise, men teo r e tisk h a r det
jo sin store interesse og b e tydn ing for ma rkede t, de t na tiona le såvel som det i n t e r
na tiona le . Teori og praksis er ofte uforenelige, navnlig nå r b ankvæ sne t indskydes
som regu la to r.
Megen forstyrrelse er a fs tedkomme t ved kommun is tiske forsøg på a t ændre
ma rked so rdn ingen , ved a t „socialisere“ forskellige af de fag, hvis opgave det er a t
forsyne bye rne med livsfornødenhederne. Det v ig tigste af disse fag er slagteriet —
kød fo rsyn ingen , som oprindelig af hygiejniske grunde blev tv u n g e t ind i offentlige
slag tehuse, men siden, s k rid t for sk rid t er b r ag t hen imod fu ldstænd ig kommuna l
drift. Men også fiske- og g røn t-handelen er der g jort kommuna le indgreb i ved å b
ning af kommun a le udsalg, skøn t by s ty re ts v irksomhed i denne r e tn ing bringer
sk a tte y d e r n e t ab . E nd er de t ikke det pecuniære forhold, som er det vigtigste her,
men den kendsgern ing , a t markedstrafiken , hvis populære forståelse er svækket,
b liver end mere uforståelig ved gennemførelsen af disse kommun istiske o rnamen te r.
De t er b y s ty r e ts opgave a t klargøre markedsomsætmngens k a r a k t e r og be tydn ing
for den menige borger. Hovedmang len ved den kommuna le indb land ing er den, a t
den d irek te konku rrences drivfjeder fjernes, ti kun gennem det p riva te in itia tiv kan
ma rked som sæ tn ingen s opgaver løses, fordi by s ty re ts tjen e s temænd s tå r ud en lo r
ma rked sd riften s indflydelse. Bo rtse t fra mang len på den r e tte sagkundskab ha r b y
s ty r e t im id le rtid en god undsky ldn ing i torvepladsernes mangelfulde beliggenhed til
færdseismidlerne og u tilstrække lige omfang
i den kendsgerning, a t ma ikeds be
kvemme lighede rne ingensteder ha r fulgt med tid en
eller ha r ho ld t sk rid t med
byernes stæ rke udv ik ling .
A t ma rk ed sd riften er byp lan-v irksomhedens, savelsom selve byformens
g rundvo ld , oprindelse og betingelse bu rde gøres indlysende for enhver borgei og
s t u d e n t af de rhen hø rende æmne r; såvel socialt som tekn isk . Men de tte er ikke
K Ø B E S T Æ V N E T
4l
Bb. 6.