49 / 259
HØKEREN 0 6 SNYLTEREN
De t er k u n n a tu r lig t, a t de t daglige livs købestævne, som and re ku ltu rud s lag ,
h a r sine skyggesider, ud sp rungne af den personlige griskheds og speku la tions kilde,
og s t ø t t e t af samfunde ts tilbøjelighed til magelighed og uv idenhed om ku ltu ren s og
c iv ilisationens almindelige former.
Den ældste og h å rd e s t bekæmpede af disse skyggesider er
forpranget,
som går
ud på a t købe va re rne på ve jen til m a rk ed e t eller før ma rkeds hande len h a r v ist
sine dagspriser, og da sælge disse v a r e r igen i de t samme ma rked . I engelsk lovg iv
n ing skelnes mellem „Fo r e s ta lle r “ , den egentlige fo rp ranger, og „R e g r a t t e r “ , som er
den, der købe r i selve m a rk ed e t for a t gensælge i samme. De t er jo i v irkeligheden
om tr e n t de t samme trafik , men ved a t skælne mellem de to afskygn inge r gøres op
mæ rksomheden for sagen mere v ågen b l a n d t ma rkedsv rim len . Det er i v irkeligheden
de samme sny lteve je , som und e r k rigs tiden betegnedes ved profitering eller gullash
og stod i forbindelse med de nyere ty sk e t e rm „H am s t r in g “ . Den tusindå rige k amp
mod disse sny ltere, synes desværre a t være b leve t om ikke he lt opgivet, så ldet-
m ind s te slappe t så meget, a t den h a r t a b t sin an im a ; om tr e n t s am tid ig med i n d
førelsen af de t kon s titu tione lle r eg imen te ; måske fordi opmæ rksomheden da b o r t
ledtes fra p r ak tisk e forhold til teo re tiske social politiske og pe rson lige ; og til den
forgæves k am p mod demagogen : — politikens og p a rlamen ta rismen s gu llashmand .
To rvep ladsens udv ik ling i de t sidste — de store opfindelsers — å rhund r ed e h a r
i mærkelig grad, bade socialt og tekn isk , væ r e t et udv ik lingens s Ledbarn. I begyn
delsen, eller dengang folk drog til m a rk ed på he s te ryg eller i den udhu led e eg, ja,
selv i vognens tid s a ld e r ; v a r færdslen tilfred s stille t ved ridestiens omdanne lse til
vej, og ved bådens udv ik ling gennem kun s tfæ rd ig bygn ing og sejlføring. Men da
d ampm a sk in en ho ld t sit ind tog , g lemte m an de fleste s tede r a t lægge spor til t o rv e t
og a t omdanne de ttes s tr a nd t il bu lvæ rk eller bro for skibet. Man f o r ts a tte t a n k e
løst anlæg af to rvep lad s e r og deling af disse for sp red te m a rk ed e r efter de forældede
mønstre , ud en a t tænk e pa a t ny k r a v v a r stillede som bu rde tilfredsstilles.
Lades den fordærvelige fo rp range rtra fik u f o r s t y r r e t — som m an k u n a lt for
ofte gør — så u d a r t e r den h u r tig t, navn lig i de s tø rre ve rdensbye r. Med lemmerne af
d e tte sny ltende laug o rgan iserer sig og d ann e r en børs, hvo r de mødes og f a s tsæ tte r
dagens pris på to rv ev a re rn e i henho ld t i l de b eho ldn inge r af v a re r de ligger inde med.
Fo r sagen er jo den, a t de k u n op træd e r i m a r k e d e t med priser, som levne r dem en
tilfredsstillende profit, og nås disse prise r ikke, så tages va re rne h jem til p akhu s e t
for v idere salg til høke rne , som ikke er morgenduelige for deltagelse i ma rkede t, eller
t i l kund e r, som søger v a r e r på k red it. Sådanne organ isa tioner eksisterer sikkert i
alle store by e r og er ikke som H e r b e r t Spencer i sin „Sociology“ synes a t fo rudsæ tte
— et n y t e lemen t i v a reom sæ tn ingen ; men de samme gamle snyltere, som h a r p laget
m a r k e d e t siden Arilds tide r, kun d r ap e r e t i ny moderne klæder. Og g runden til, a t