HAVNEN
Danmarks hovedstad den ranke, rejst ved Øresund,
Havfrubur ved søer blanke, bygt i grønne lund
munter, kæk og m ild og rolig,
kæmpehavn og kongebolig,
rigets værn og rigets smykke,
spejl for Danmarks lykke..
Grundtvig.
At sejle den salte sø, er som en n a tu r d r if t ned lag t i alle d a n s k e ; og’ de t s amme
v iser sig i vo r h istorie, hvo r d riften enes med h o v e d s ta d s ta nk e n . E ng a n g v a r S jæ l
land et rige med s am ling spunk t i m id ten , hvo r høvd inge sad i ring om ting s ted e t.
Men da så D a nm a rk samledes opløstes m i d t p u n k t s træ b e t og d riften mod den
sa lte sø fik m ag ten , ub ev id s t eller und e rb ev id s t. Kongen fly ttede til Le jre — eller
Lcd ie
de t va i næ rme re søen, m en Rosk ilde v a r lid t bedre, og m an udv ik lede
hov ed s tad en her ind til D a nm a rk s første s ta t sm a n d , den modige b iskop Absalon , så
a t de t egentlige fo rb ind e ls e spunk t — de t s tra teg iske p u n k t — v a r ved Øresund og
den lille køb ing „ H a v n “ blev h a vn e n for hoved s taden .
I vore dage med folkelige r åd i alle v igtige sager angående den n a tion a le u d
v ik ling m ang le r m a n desværre s ta tsm a nd e n s overb lik og forståelse af den a lt ov e r
ve jende b e ty d n i n g h a v n i forbindelse med hov ed s tad h a r for rigets velfærd og f rem
gang. Man savnei indgående k e nd sk ab til fo rsva re ts og hande lens s tr a teg i og ud en
k end sk ab u tils trække lig interesse og offervillighed. D e tte er en i sin alm inde lighed
fas ts låe t kendsgern ing . Men havne fo rho ld og h avn ep lan e r er ikke sager, som k u n
ved rø r e r mmd r e og s k a r p t begrænsede samfundslag . De ved rø r e r fo lket i sin helhed
og er selve g rundvo ld en for rigets v e ls tand , for folkets lykke og fremgang i k u l t u r ;
nu mere end nogensinde før, og m an må for a lvo r vænne sig til denne t a n k e for t id en
er ove ro rden tlig k ritisk , de t k a n om der gribes fejl i denne sag lede til tilbagegang
for rig s tanken , for hande l, i ndu s tr i og landb rug .
Vor hoved s tad s havne fo rho ld ledes i hovedsagen af et h avn e råd , hvis m e d
lemme r udpeges af h a lv p r iv a te i n s titu tio n e r eller foren inger som k u n tildels r ep ræ
s en te re r de tekn iske in te resse r, som de t skal tjene . De t er derfor nødv end ig t a t
komme noge t nærme re ind på de lokale forhold som t r u e r med a t s tand s e den u d
v ikling biskop Absalon b r ag te os ind i og endog må stille os i udsig t, a t en ny e tappe
på ve jen t il sa lten sø b liver nødvend ig .
Det Øresund , som v a r et så u dmæ r k e t g a t t il Østersøen på Absalons tid , er
be røve t sine bedste egenskabe r både n a ti o n a lt og tekn isk , ved den mode rne u d v i k
ling af sk ibsbygn ingen og den deraf følgende sø fa rt og hande l. E n b a rr e s trækk e r sig
på tv e r s over Ø r e sunde t mellem Amage r og Skåne med v a n d d y b d e r over toppen ,
som v a r tilstrækkelige for sk ibs fa rten ind til sejlskibsperiodens slutn ing , men som
nu mang le r om tr. 5 m e te r i den af nu tid en s sk ib s fa rt k rævede dybde . Og d e tte er




