8 6
V A N D V E J E
medens den foreslåede plan indskrænker
løbet. Broforb indelsen h e r må jo o p r e t
holdes i en del År og en ny bro må
ve lsag tens slides op ; de t er derfor p å træ ng e nd e
nødvendigt, at forholdene der får
en løsning som, skøn t m id lertid ig dog giver g en
nemse
j li
ngsløbet en bredde
af
mindst
100 meter. Gamle v an e r er vanskelige a t
komme ud af med hensyn
til
brofærdslen. Er en
gade, som s tå r i d irek te forbindelse
med havnen og skal fortsættes over
denne, 15 m e te r b red , så h a r m an for sk ik at
antage, at 10 m bredde for broen vil være
passende og finder m an senere, a t
færdslen kræver større bredde så bygger man
en ny bro af 12 me te rs b redde , alt af
hensyn til at slippe så billigt som muligt fra
fo re tagende t. Ligeså med hen syn
til
Åbningens vidde i den bevægelige bro. Man tager
b redden af de skibe, som h a r p a s
seret og indretter åbningen derefter.
Nogle å r e fte r opdage r man , a t sk ibene t i l
tager i bredde og så bygges broen om for at
blive tid s sva rende , hvilket, dog i reglen
kun giver en stakkat frist. København har
to b roe r over gennemsejlingsløbet:
Knippelsbro og Langebro. Jeg har i min tid
passe re t over
3
Kn ippe lsb roe r
og 2
Langebroer og
de r
forberedes nu henholdsvis
en fjerde og en tred je . Broens
liv er
kortvarigt, og vil man beregne omkostningerne
ved b robygn ingen m å m a n
tage
hensyn hertil. Fastholder man alligevel broformen
for færdsels k ryd sn ing en
af
havneløbet, så må man øge fordringerne til
v idd en af såvel b rodækk e t som
sejl-
åbningen, og hvor såvel jernbane som sporvej,
kø rebane og fo rtove skal k ræve s :
en bredde at 40 meter og en sejlåbning af 40
m e t e r må kræves for en tid s sv a rend e
broforbindelse.
Vil man tut sammenligne de økonomiske
forhold mellem b robygn ing
og tun-
nelbygning for teråselskryåsningerne, så
v il
man
finde, a t fordelene a fg jo rt e r p å
tumultens side, Danne en gang bygget bliver
der. Den er ub e rø r t af sø fa rtens
krav
og bliver den i tidens lob utilstrækkelig kan
ny rø r føjes til de t oprindelige
antal.
VedltgdiDlddsesoinikostningeriie er også
m ind s t
på
tunne len s budge t. Den
bevæge
lig t bro. kræver mandskab til bevægelsen af klap
eller sving, medens tunn e llen s
krav
til pumpestationen er lavere og falder sammen med byens
a fledningssystem.
Hertil
kommer så fordelen for byens færdsel
som går uhindret gennem tunnellen,
men afbrydes ved broåbningerne. E t
forhold som bliver alvorligere med
byens vækst i folketal og færdsels
midler, Færdselskravene til do to
krydsningsknuder er lud ler ikke gan
ske ems, idet broens åbninger egentlig
burde beregnes i el tillæg Iil brodæk
kets bredde og i holdepladser ved
beggo ender af broen,
Den uvilje som ofte kommer
til orde mod tunnelsystemet, bar sin
grund i dot samme kniberi som brosy-
st.ewie.ii. har lidt under,
G n d e t u n n e
iler
har til dato været et færdselsfjendtlig!
(element;— lange kedelige adgange ofte
dannede som
m
grelt i gademidteii.




