96 / 259
92
V A N D V E J E
for London, hvo r der sk rives: „H v e r mo rgen kl. 6 k a n m an se en b roge t flok v e n
tende ved hov ed indgangen til dokke rne mellem hv ilke adskillige mø rke an s ig te r og
li emmede d r ag t e r giver et ku riø s t p itto re sk billede. E n god fysik og v illighed til a t
a rb e jd e er de eneste anbe fa linge r der fo rlanges.“ Man må nu tild ag s holde a rb e jd e t
gående b åd e n a t og dag og de t er derfor ganske nødv end ig t a t en t id sv a r e nd e
o rdn ing af a rbe jdsfo rho ldene , som gør overholdelse af den fo rnødne disciplin mulig.
H e i ti l må også regnes læbygn inge r for v en tend e vogne og kuske eller chauffører;
ligesom et fo rhy r ing skon to r for søfolk også må erindres.
„H v is vort fr em s y n var så godt som vort tilb a g e syn
,
så vilde vi ik k e være ud sa t
sa ofte fo r at tage f e j l : '
E t træffende o rdsp rog i henho ld til hv ilk e t de t k a n være r ig
tig t a t nævne nogle flere ind r e tn in g e r som s tå r i et v ist forho ld til h avne tra fiken .
De t er jo en gamme l forestilling, a t en h a v n er et aflukke t v a nd a r e a l og tilho lds s ted
for sk ibe, men den er meget mere end de tte . Den er en godsbanegå rd med p akhu s e
af forskellig k a r a k t e r med a rb e j d s rum og opgaven , som de t mode rne havneanlæg-
skal tjene , er i sin helhed lig en s to r fab riks både i anlæg og drift. Der m å de rfor
være de ko r te s t mulige forb inde lse r med byens handels og f o r r e tn ing skv a r te r , med
in d u s t r ik v a r te r e r n e og med disses a rbe jde rfo rs tæde r. E n h a v n k a n ikke mere a n
lægges e th v e r t som helst sted, ud en hen syn t i l byp lanen s k rav , men m å være fu ld
s tæ nd ig t in d a r b e jd e t i denne. Derfor er ingen h avn ep lan færdig til udførelse før
d e tte s amm en a rb e jd e er ud fø rt og adop te re t.
Man h a r eksemp ler på, a t store ind lands by e r an lægger h a v n e b y e r ved ky s ten ,
m en d e tte må b e tr ag te s som en levn ing fra hen fa rne u freds tide r, da den pågæ ldende
by af f ry g t for sørøveroverfald t r a k sig tilbage fra ky s ten , medens e t f a t t i g t fisker
leje ved s tr a n d e n t j e n t e som en slags v ag tpo s t. Exemp le r h e rp å haves i Manchester-
L iverpoo l, Hambu rg -Cuxh a f en og A then -P iræus. Men d e tte er en b a g v e n d t og
u p r a k t i sk forbindelse, som fører til, a t fiskerlejet som sto rbyens skygge, r iv e r sig
løs, b live r se lvstænd ig og i tidens løb overfløjer moderbyen .
Mellem havnean læge ts annekse r, der regnes som nødvend ige s t ø t t e r for h a v n e
tra fiken m å nævnes sk ibsværfte r, faste og flydende tø rdokk e såvel for r ep a r a tion e r ,
som for nybygn inge r. Q u a r an tam eho sp ita l for syge eller m is tæ nk t syge re jsende ad
søvejen og for syge besætn inger. Q u a r a n ta in e s ta tio n for dy r og slag tekvæg . V in te r
h a v n for skibe som lægges op med isb ryde r for a t holde de omg ivende f a r v a n d e
åbne. H avn ea rea le r for læg tere og p ramme . Y d e r h a vn for bugse rbåde med r e d
n ing ss ta tion og lodssta tion . Hv is ikke tilstrække lige og passende a rea le r haves i den
gamle h a v n m å n y anlægges. E n h a v n k a n være den ko s tb a re s te og v ig tigste del af
en s to r by , og den m å som sådan være indvæ v e t i byens liv og tra fik , a t dens for
syn ing med alle mulige ny ttige lempelser for forbindelser mellem landve je o<r v a n d
veje og disses forbindelsers uh ind rede færdsel er en livsbetingelse for by en L ige
som h avn e fo rv a ltn ing en må sørge for a t alle de fo rmålstjen lige lempelser er t i l
stede i de t r e tte forhold og i tra f ikdyg tig s ta n d ; således m å alle borgere være for
trolige med , hv ad he rved unde rfo rstå s og villige til a t bringe de de rtil fo rnødne
ofre Men he ra f følger også, a t havne fo rva ltn ingen må være u n d e rk a s t e t b y r åd e ts
d irek te kon tro l.
Bestræbelserne for a t frigøre havnene for de t besværlige og tid sp ildende t o l d
e fte rsyn , synes a t være b leve t un iversale i den sidste menneskealde r, og de r k an
de rfor næppe være nogen tv iv l om, a t alle ledende h avn e sn a r t vil e rhve rve deres