S_DanskeHaandværkerlavsSegl

Adsk illige af de talrige, endnu eksisterende

S i g n e t e r

eller

S t a m p e r —

det sidste U d tryk b en y ttes

for N em hed s Skyld s t a d i g i Teksten — er frem stillede i et og samm e S tykk e Metal: Jern, Bronze

eller Messing, den sid ste Legering kan ikke altid karakteriseres med Sikkerhed, kun und tagelsesvis

i Sølv eller Kobber. A t S tampens „P lad e“ er af et, Ska ftet af et andet Metal ses, men dog ikke ofte.

E nk elte ældre Stamper viser solide Træskafter, id et saadanne i A lm indelighed tilhører en senere Tid.

Mange Stamper er fortrinligt, ja h elt imponerende Arbejde af hø jst forskellige Former og, hvad v isse

S tykker angaar, af b etyd elig Vægt. N og le særlig karakteristiske er gengivne i naturlig Størrelse (Tavle

36). D e t har væ ret ganske um u ligt at beskrive disse Stampers Udseende paa b lo t nogenlunde forstaaelig

Maade. A t gengive en H ovedpart havde m edført altfor stor B ekostn ing . Desværre er ikke faa Jern

stam per nu m indre tyd elige, m ed tagne af Ru st, senere fjernet i Museerne. Adskillige, navn lig Messing

stamper er stærkt ridsede. Forskellig anden Ramponering af F laden kan, hvad enten det drejer sig om

d et ene eller det andet Metal, af og til ogsaa konstateres, naturligvis ganske irreparabel. — I en sen

T id b lev ikke m ind st Omskriften saa fint graveret, at det er forbundet med stort Besvær at ta g e ty d e 

lige A ftryk . — Undertiden bærer Stampen Indskrifter eller enk elte Bogstaver, ligesom den kan vise

særlig bemærkelsesværdig Udsm ykn ing. Der er i Teksten stad ig gjort Rede for saadant.

Under Om talen af den billedlige Frem stilling er det allerede bemærket, at v isse Stamper ganske

u tv iv lsom t stamm er fra samm e Værksted. Den, som f. Eks. betragter de to Skomagersegl fra Hobro

og N yk jøb in g paa Mors, kan ikke være i T v iv l om dette. D e t samm e gælder de allerede om talte, rentud

sag t karrikerede Segl, der førtes af Skomagere og Skrædere i Rudkjøbing. I andre Tilfæ lde er det ene

Segls hele S til maaske blot kopieret af en anden Gravør, se Snedkere, Aarhus, I — K old ing og Smede,

K jø g e—Lund, jvfr. f. Eks. de to Sankt Knuds G ilde-Segl fra Laholm og Landskrone og Maria Gilde-

Seglene fra R onn eby og Sølvesborg1). Udgiveren skal ikke lade sig friste til yderligere Paavisn inger.

En K on statering af saadanne Forhold er dog saa sjæ ldent forekommende, at det v il b live saare van sk e

lig t at finde frem til et selv beskeden t R esu lta t, der først og fremm est m aa tte v ise Gravørnavne. E t

saadan t kendes und tagelsesvis for en ældre S tampes V edkomm ende (Pottem agere, I, Odense), nogle

faa Gange i ny T id (B likkenslagere, I I I—V, K jøbenhavn , H ju l- og Karetmagere, IV, ssts., Rebslagere,

III, Aarhus). H vad Karetm agerseglet angaar, ses tilm ed Gravørens Signatur i F eltet. Meddelelse om

Anskaffelsen af to Stamper — endog med Beskrivelse af det billedlige Indhold — træffes i N yborg-

Sm edenes Lavsskraa fra 1679. Ad arkivalsk Vej kunde lignende Oplysninger v istnok fremskaffes anden

sted s fra, ev en tu e lt ogsaa gæ ldende Gravørerne.2) Saa længe der kun b lev Tale om nogle spredte N avne,

v ild e det være haab løst at tænke paa en virkelig Redegørelse. lø v r ig t b lev det en Analyse af selve den

v iste Gravørteknik, som kunde tænkes at frembyde tilstrækkeligt Grundlag for noget Nærmere, da

ogsaa om fa ttend e K øb stad s- og Herredssegl, ja endda andre Seglgrupper.

B e g r e b e r n e H ø j r e o g V e n s t r e

er stad ig op fattede i „heraldisk“ — e t overflødigt U d tryk —

o: virkelig B etydn ing . Kan N ogen være i T v iv l om, at Sankt P eter i de Horsens-Sm edes Segl (221)

løfter højre Haand til Velsignelse, og at Nøglen holdes med den venstre? V il man — v isse Num is

m atikere og Sigillografer — virkelig paastaa, at den højre Haand rækkes op i Seglets ven stre Side, og

a t N øglen i den ven stre Haand ses i højre? Forholdet kan frem stilles endnu tydeligere. H v is der i

F e lte t udfor den velsignende Haand var anbragt en H alvm aane og udfor Nøglen en Stjerne, kunde det

da siges, at Maanen stod udfor højre Haand i Seglets ven stre Side og Stjernen udfor ven stre Haand i

dets højre? Man bedes f. Eks. betragte Sankt Knuds G ilde-Seglet fra Malmø (34 g)3). — U tro ligt, at

d e tte Forhold nogensinde har frembudt et Problem . Staar man lige overfor hvilketsom helst: et Men

neske, et Slot, en A ltertav le eller et Segl, har man selvsagt vedkomm ende Menneskes, Slots, A lter

ta v le s eller Segls højre Side paa sin ven stre H aand . E th v e rt levende Væsen og enhver død Genstand

har ikke des m indre kun é n højre og é n venstre Side. Selvfølgelig. H vad mener forresten den Person,

som holder paa, a t A ltertavlen s højre Side haves paa hans højre Haand, hv is han, i S tedet for at staa

med A n sig tet mod A lterbordet, stiller sig bag Tavlen , beskuende dens Bagside. H vad skal i saa Fald

9 D. Gi. S., Side 24 f., Tavle 3 e og 4 a, Side 33, Tavle 9 b og c. 2) Se iøvrigt D. S. S., Side 15 f og D. H.

S., Side 20. 3) Jvfr. D. Gi. S., Side 26, Tavle 5 a.