S_DanskeHaandværkerlavsSegl

E jerbegrebet er kun und tagelsesv is id en tisk med selv e B etegn elsen for H aandvæ rket eller rettere

sag t for dets Udøver: Skomagerens Indsegl i Aars (Aarhus, I). D e t bemærkes, a t der for d e tte og de

følgende Eksemplers Vedkomm ende ikke regnes med den originale Ortografi, som v il fremgaa af T ek 

sten til de respek tive Segl, ligesom det straks bør siges, a t der, hvad de neden staaende Eksem p ler

angaar, hverken nu eller senere i denne U d gav e er ta g e t H en syn til en syn lig D eling af Ord eller af

disses enkelte Stavelser, af Gravøren m arkeret v ed smaa K ugler eller andre Adsk illelsestegn . En saadan

D eling kan forøvrigt ikke altid kon stateres med fu ld Sikkerhed. A t D elinger ikke overholdes, resul

terer i Gengivelserne: Maribo Skom agerlavs Segl (ikke Skomager L av s Segl) og Skomagernes L av s

signet i R osk ilde (ikke Skomagernes L av s S ignet). V i opererer a ltsaa baade med Begreberne Segl og

L avssegl. Forholdet bliver klarere i den v iste Gengivelse med Versalier. Naar alle Segl er afb ildede paa

Tavlerne, har Udgiveren form en tlig R e tten til en saadan Frihed.

Som H ovedregel viser E jerbegrebet baade, h v ilk e t H aandværk, d et drejer sig om, og B etegn elsen

for Samm enslu tn ingen som Corpus. Forskellige R edak tion er forefindes, som o ftest betingede af Sprog

brug. U ndertiden er L av e ts Mænd i Egenskab af Seglejere angivne ved den enkelte: K alundborg Sko

m a g e r s L avssegl, I, S k o m a g e r e n s (R ibe), som o ftest dog i F lerta llet: M iddelfart S k om a g e r e s , Sko

m a g e r n e s (Kalundborg, II). Ogsaa i en la tin sk Omskrift træffes Enkelttalsform en : Sigillum aurifabri

(Guldsmede, Aalborg). H ertil slu tter sig Omskriften: Skjelskør Skomagerlav, uden flere Ord, endvidere:

S k om a g e r ia v s S ignet i Helsingør, III, Maribo Skom agerlavs Segl, jvfr. D e t loblige Bagerlavs Ind

segl (K jøbenhavn , II), en unægtelig bedre Form , sam t S k om a g e r la v e ts Segl (Aarhus, II). — B e teg 

nelsen L av — Laug, L avg, hvor U , som næ sten altid i ældre Omskrifter er e r sta tte t af V, Lau, Laf,

Lauf, Lag — er langs den h ypp ig st b en y tted e, for ikke at sige næ sten eneraadende. D e t andet Ord

„Am t“ kendes ikke b lo t i ty sk e , m en undertiden — f. Eks. Skomagere, II, K old ing — i danske Om-

skrifter, hvor „Em b ed e“ ogsaa træffes (Bødkere, I, K jøbenhavn ). Snedkerne i N yborg taler om L av

og Am t paa en Gang, en Slags forstærkende U d tryk , som fak tisk er en P leonasm e. — N ogle enkelte

Gange betegnes Seglet som tilhørende L av shu set (Bryggere, III, K jøbenhavn , H andskem agere, Sax-

kjøbing, Vævere, Helsingør), ligesom det i Om skriften karakteriseres som et „Ladeseg l“, „Laden siegel“

(Bødkersvendene, K jøbenhavn , Vævere, V, ssts.).

Den særlige T ilføjelse forekommer, naar Omskriften ta ler om det „ lovlige“ L avssegl (Garvere, III,

K jøbenhavn ) eller om det „ re tte“ (Murere, I, Odense). Skomagerne i Horsens er endog saa op ly ste, at

de fører et

S ig illum p u b lic um 1).

I disse T ilfæ lde understreges Seglets juridiske og officielle B etydn in g .

B en y ttelsen af et

Ep ith e ton ornans:

lieblich, løblich eller „loblige“ (Kobbersm ede, I og II, K jøb en 

havn , Bagere, II ssts.) gælder L av et. Ordet Meister eller Mester træffes und tagelsesvis (H attem agere,

I, Murere, I, og Tømrere, alle i Odense); at Seglet baade repræsenterer „Meister und G esellen“ ses ogsaa

kun faa Gange (H attem agere, II, Odense, K lokke- og K andestøbere, K jøbenhavn ). Omskriften „Aller-

m and og a l l e Lavsbrødre“ (Smede, Svendborg) — og flere Ord findes ikke — viser en anden T ilføjelse;

den genfindes i de Landskrone-Skomageres Segl, b etegn e t som „alle B rødres“. — L oya liteten giver sig

unægtelig Udslag, naar de k jøbenhavn sk e Bødkere, IV, i Omskriften pranger m ed deres „allernaadigst

forund te L a v “, ja tilm ed nævner K ongen s N avn , eller naar Gørtlerne samm esteds, I, betegner deres

„Am t“ som „det kongelige“. Omskriften i det sid ste F ag s næ ste Segl, II, kan nævnes paa d ette Sted.

Her ta les om: D e t lille Gurtleram ts Segl, u tv iv lsom t kun et k lod set U d tryk for, at Seglet er af m indre

Størrelse end det foregaaende, altsaa a t forstaa „G ørtleram tssegl“; „Das kleine Handwergssiegel in

K op enhagen“ (Garvere, II) siger ganske det samme. — I nyere Segl træffes B egrebet „Brødreskab“

(f. Eks. Bødkere, II, Aarhus) eller „Broderskabet“ (Rebslagere, II, K jøbenhavn ). H vad de særlige

Svend elav endelig angaar, nævnes de altid som saadanne i Seglet, hv is d ette da ikke fremtræder som

ført af F ag e ts „O ldgesel“ eller -geseller (Rebslagere, II, Odense, Murere, IV, K jøbenhavn ). Omskrif

ten: „Vi sam tlige K amm agersvende i K jøb en h a vn “ tyd er paa en v is Selvfølelse. Ogsaa anden sted s

siger den, at Seglet gælder „ sam tlige“ Svende (H attem agere, II, Aarhus, III, Randers).

Forskellige af disse Segl — man erindrer, a t Ortografi og Bøjninger stad ig normaliseres her i Ind

ledningen — viser det dem on strative Pronomen: D e tte Indsegl hører til o. s. v . (Rem snidere og Sadel

magere, I, K jøbenhavn , jvfr. Skomagere, I, og Slagtere, I ssts.), D e tte er Bund tm ageres — — Ind-

*) D .S., Side 31.