13 / 122
tre Taarne i e t rigt Rokokosk jold , id et de iøvrigt nøjes med a t lade en eksotisk Mandsperson optræde
som Skjoldholder, holdende en lang P ibe; en Tønde og en Merkurstav paa m odsat Side af Sk joldet
hen tyder til d ette L avs m erkan tile Karakter (26 m). Ogsaa i H a ttem agerseg let fra Horsens er det S ta
dens Træ og H est (9 i), som , i Forhold til to H a tte af beskeden Størrelse, dom inerer Frem stillingen;
noget lignende gælder St. Knudssk ikkelsen i de Odense H attem ageres Segl, I, hvor en enlig H a t sær
deles le t kunde overses (9 m). — O ftest tør det dog siges, a t S tadens Mærke og L avets Emblem er
spiller sideordnede Roller, se saaledes Taarnene og Møllen i de k jøbenhavn sk e Mølleres Segl (12 f),
H u se t med de tre Aarer1) — Tønde og Værktøj i de aarhusianske Rødkeres, I (4 k). Analoge Eksempler
fremgaar af T ek st og Tavler (f. Eks. Bagere, Kalundborg, Garvere, I, K jøbenhavn , Handskemagere,
I og II, Horsens, Skrædere, II, K jøbenhavn , o. fl. a.). Garverne i Aalborg giver hver Part sit, naar de
lader B ymæ rket anbringe i et Skjold, og sæ tter Værktøj paa H jelm en (6 g). Undertiden ses det først
næ vn te kun som en D e ta ille i den hele F rem stilling. E t af de k jøbenhavn sk e Vævere b e n y tte t Segl, III,
viser saaledes S tadens Taarne som forholdsvis sekundær Dekoration , staaende m ellem Sol og Maane og
over en Væ versky tte (27 f). Odense B y s L illie optræder endvidere b lo t som B ifigur i flere Segl: Bød
kere, II (5 g), H attem agere, I (9 m), Murere, I —III (11 n og 12 a og b), Pottem agere, I og II (12 1 og
m), Rebslagere, I (13 f); man kan med god Grund gaa ud fra, at det er samm e B lom st, som, i tredob let
A n ta l og paa lange Stængler, genfindes i Skrædernes Segl (20 e —g). Naar Horsens-Garverne vælger to
mod e t Træ opspringende Gedebukke, kan der neppe være T v iv l om, a t de har ta g e t Træet (6 i) som
den ene af de to Figurer, der kendes fra S tad sseglet. — Aalborgs æ ldste Segl v iser en Borgfrem stilling
over de Bølger, som i nyere Tid, udfra en etym ologisk set ganske fejlag tig Op fattelse ændredes til
Aal (!). S tadens Skrædere har anbragt tre saadanne under en aaben Saks (18 g), og dermed sikkert
m en t a t have g iv e t deres H jem sted , hvad der tilkom det. Deres Lavsbrødre i Aarhus sa tte tre Aarer
under Saksen (18 k), ligeledes hen tede fra nyere S tadssegl, hv is B illede allerede er næ vn t ovenfor. —
I T ek sten frem sæ ttes endelig en H yp o th ese vedrørende de helsingørske Væveres Segl, netop at hen
føre til d et lige m eddelte.
I et F aa ta l af alle disse Segl ses Frem stillinger af Helgenfigurer, saaledes Sank t Loye, v a lg t af
Guldsmedene i Odense (8 a), K jøbenhavn (7 k) og Y stad (30 b) og af Smedene i de to sidstnævn te
B yer (22 o og 32 h). Skomagersegl fra K jøbenhavn viser de to Helgener Sank t Crispinus og Sankt
Crispinianus (15 n og o), Bartskærersegl samm esteds fra Sank t Cosmas og Sank t Dam ianos (2 h og i).
A lle disse hellige Personer bærer R edskaber og Værktøj, der kendetegner det paagæ ldende Lav. Den
vingede og gloriesm ykkede Skikkelse i de Næ stved Skræderes Segl (20 c), Vor Frue i V isby Skoma
gernes (31 a) og en Mandsskikkelse m ed Sværd og Bog, sikkert Sank t Pau lus, i Skræderseglet fra R os
kilde (20 k), ses ligeledes i Forbindelse m ed Værktøj; Frem stillingen af Sank t Knud i det æ ldste Segl
for H attem agere i Odense er allerede om ta lt. I Modsætning hertil fortæ ller de Horsens-Sm edes sid
dende Sank t Peter, med N øglen (22 1) ganske v ist, hvem man har for sig, men in te t om L avet selv;
se ogsaa den ikke genkend te H elgen i det æ ldste Skomagersegl fra Malmø (30 f) og den nøgne Mands
skikkelse med H ellebard og R igsæble, som Bagerne i Odense lod frem stille i deres særprægede Segl
(2 c og d). S idst skal lige nævnes Mandspersonen i Malmø-Barberernes Segl (29 b) og de allegoriske
K vindeskikkelser, der figurerer i sene Segl for Bryggere, IV, og Brændevinsbrændere i K jøbenhavn
(4 c og e).
E n højere Symbolik træffes i nogle enkelte Tilfæ lde i Frem stillingen af
A g n u s D e i
— Gudslammet
med Opstandelsens Sejersf ane — forekomm ende i ret smukke Segl, førte af Handskem agerne i K jø
benhavn, II (8 k), og af deres helsingørske Lavsfæ ller, II (8 g). Naar henses til, at dette Fags Mænd i
Næ stved , i m eget passende R elation til Professionen, sa tte et alm indeligt gaaende Lam i d e r e s Segl,
unæ gteligt af mere prim itiv t Udseende (8 p), kunde man maaske
a p r io r i
være fristet til at tage den
førstnæ vn te sublime F igur m indre højtideligt. Agnus D ei er dog ogsaa langt tidligere va lg t af andre
Lav; den figurerer i det af Slagterne i Basel førte Segl2), som maa henføres til det 14. Aarhundrede,
og her samm en med en Vædder, der, ogsaa staaende i d ette L avs Fane, v el kan betragtes som h envi
sende til H aandvæ rkets Art. D e t skal yderligere anføres, at ogsaa Garverne i Y stad b en y tted e et Segl
x) D. S. S., Side 20, Tavle 2 c. 2) W. R. S t a a h e lin : Baseler Zunftwappen, Archives Héraldiques Suisses,
1929, pag. 137.
2
*
11