S_DanskeHaandværkerlavsSegl

sm a a K i r k e r , der vistnok vilde have faldet en og anden brav M a n d for B r y s te t; ved nøje Undersøgelse tør

jeg absolut ikke garantere for R igtigheden af T r a p ’s Tegners Fo rto lkn ing . D e r im o d h a r samm e A nm e ld e r

sik k e rt Ret, n a a r han nævner, at Rosen , „lagt p a a “ B la d e ts K a n t , er „ p a rle n t“ i Forho ld til den nævnte

N a v n e fo rm , en H y po th e se , som ikke f a n d t nogen P la d s hos m ig .

—

I Besk rivelsen af Voldborg He rred s

yng re Segl siger jeg: „Monog ram , bestaaende af tre samm en sa tte T a l 1, 2 og 8 “ . Hvorledes kan M a g is te r

J en sen bemærke, at jeg ikke ha r „ try k t“ (her menes n a tu rlig vis „an ført“) disse T a l: „de er dog sik k e rt et

Ta lmon o g ram efter R en a issan c etid en s S k ik : 21 = V , 2 = B og 8 — H , svarende til Forbogstaverne i a d 

skillige andre Herred sseg l“ ( altsaa Voldhorg H e rred ). J e g har jo netop

—

m e d An fø relse af de tre T a l

—

u d 

t r y k k e l i g t fremhævet, at det her drejer sig om et M o n o g ram , men rig tignok ikke — m e d Gentagelse af

1 -Ta llet

—

frem sa t en Hypo th e se , som fo rekommer m ig særdeles dristig. Hv o rfo r ikke 11, 2, 8 eller 18, 2, 8

eller 12, 1, 8 o. s. v. K u n d e m a n da ikke ligesaa godt regne me d to 2-chifrede Tal, f. E k s . 11, 21, 8 eller me d

tre 3-chiffrede, f. E k s . 18, 12, 21, i de sid ste to T ilfæ lde svarende til L V H o g S M V , me d ukend t B e ty d 

n ing . K a n der overhovedet me d Tallene 1, 2 og 8 tænkes p a a andet end Bogstaverne A , B og H , i hvilken

Rækkefølge d isse Bog staver end bør nævnes, hvorom det paagæ ldende Ta lmon o g ram intet siger. E r der Tale

om en D e v ise eller om et N a v n ?

E n D a te r in g af Seglet p a a B a s is af dettes Udseende er som oftest vanskelig, n a vn lig i de P eriod er, hvor

Beseglingen blev mere og mere a lm ind e lig benyttet, h vilket maa tte medføre, at flere og flere Gravører toges i

A rb ejd e , et Forhold, som atter nød ven d ig v is resulterede i m in d re person lig stilmæ ssig Opfattelse og under

tiden i en rent sla v isk K o p i e r in g af et ældre Segl eller en ældre T y p e . F o r en tid lig T id s V e dkomm end e er

S tilen s U d v ik lin g u tvivlsom t lettere at erkende. Selv i de T ilfælde, hvor et p erson lig t Segl ved H jæ lp af et

L e d i Om skriften , n a tu rlig v is først og fremmest Forekomsten af verdslige eller gejstlige T itu la tu re r , kan

henføres til en snævert fa stsa t P eriod e, m a a sk e kun til et enkelt A a r

—

m a n tænke sig f. E k s ., at en K o n g e

dør et A a r , efter at han ved sin Tronbestigelse havde ladet S tam p e n udføre, selv d a kan Seglet fremtræde

i en saa arka iseret Skikkelse, at m a n — uden den bestemte D a te r in g

—

let lod sig villede af dets Udseende.

I Udgaven af Køb stad sseg len e opstilles en lille Daterings-Oversigt, omhandlende en m in d r e Ræ k k e ældre

Segl, delvis affattet m e d velvillig A s sista n c e af M u seum sd ir e k tø r, D r . p h il. P o u l N ø r l u n d . B a a d e han og

jeg va r under B e trag tn ingen af de paagæ ldende fotografiske Gengivelser ikke o pmæ rk somm e p a a , at S taden

R ib e ’s andet Segl

—

hvilket iøvrigt fremgaa r af Teksten p a a behørigt S ted — allerede hænger under et B r e v

fra 1 3 1 1 ; dette Segl medregnedes nu af os me d Urette til en lille Gruppe, henført til T id e n om k ring 1 3 5 0 1).

Fejltagelsen va r ikke særlig stor — men alligevel. I Udgaven af Gildeseglene er tilnærmelsesvis A ld e r anført

ved de enkelte S tykk e r, en D a tering , som i nogen Grad lettedes, idet talrige af S tam p e r n e endnu er til Stede.

A llere d e en D e l af Køb stad sseg len e lod sig — ogsaa i Overensstemmelse me d D r . N ø r lu n d ’s Opfattelse

—

ikke datere m e d blot nogen lunde antagelig Sikkerhed. F o r Herredsseglenes Ve dkommende forelaa et lignende

Forhold i endnu stærkere Grad. I Ind ledn in g en til denne sid ste Udgave udtalte jeg, at Tavlern e viser Segl,

„som m a n uden Tøven kan henføre til den sene M id d e la ld e r, f. E k s . “

—

her følger N a v n e n e p a a femten

Herreder — „og flere andre, de gu lland ske Segl ikke a t fo rg lemme“. M a g is te r Ch ristian A x e l J en sen sk riv e r

i sin nævnte A nm e ld e lse , efter at have gengivet m in første Sæ tn in g i Citationstegn, endt efter Ordet M i d d e l 

alder og u d e n at medtage „f. E k s . “, at disse m in e Udtalelser ikke synes „u d tømm en d e“. „Der er glemt en

hel Serie sk a an sk e S e g l“ o . s .v . N a a r jeg sk river „ f . E k s . “ og „ m e d f l e r e a n d r e “, er da noget g l e m t ? J e g

har me d V illie nævn t de, h vad senm iddela lderlig S til angaar, gan ske særlig ty p is k e S tykker, og overladt en

nærmere B e d ømm e lse til andre, holdende m ig fjern t fra Hypo th e se r. Id e t jeg tager de kun altfor velvillige

B emæ rkn ing e r om m in e sigillografiske A r b e jd e r til Ind tæg t m e d megen T ilfredshed, kan jeg ikke nægte m ig

at gengive en Sæ tn ing fra samm e M u s e um sm a n d s Anm e ld else af Købstadsseglene

2);

„L id t m in d r e F a g lig 

hed vilde ma a sk e have været en F o r d e l“. H e r m a a jeg blankt protestere. E r en s a a d an „Fag ligh e d“ virkelig

at træffe, regner jeg den for Udg iverens S tyrke, for hans B i d r a g til en Sag, der er Arkæologen s og S ig illo -

grafens Fælleseje.

—

J e g kun d e let imødegaa en anden A nm e ld e r, men nøjes me d det her sagte.

*) Fejlen rettet i Supplement til Købstadsseglene, meddelt i Udgaven af Herredsseglene, Side 75.

2) Fortid

og Nutid, X III, Side 196.