INDLEDNING
D en Omstændighed, at beslægtede Fag stundom tilhørte samm e
L
av
,
v ild e u tv iv lsom t, ligesom
flere andre Forhold — f. Eks. afvigende B etegnelser for ensartet Haandværk — kræve ret v id tlø ftige
Redegørelser, der ikke hører hjemm e i et Seglværk, og som i hvert Fald laa h elt udenfor Udgiverens
K om petence. D e t er selv sag t, at Anden-, T rediehaandsoplysninger var uden egen tlig Værdi og iøvrigt
lid et stemm ende med P lanen for et strengt sagligt Arbejde. Seglene er ordnede efter de Lav, som næv
nes i N y r o p ’s allerede om ta lte A fhandling, id et fornødne H envisn inger er foretagne, f. Eks.: Fass-
bindere se Bødkere, Fellberedere se Garvere. D e t er og bliver hoved sagelig de v iste Genstande, som
kn y tte r Seglene til hverandre i Særgrupper.
H ovedparten af denne Sam lings
B
i l l e d l i g e
F
r e m s t i l l i n g e r
gælder de forskellige L avs Værk
tøj, R edskaber og Produkter, hvis nærmere Udformning ned gennem T iderne kun kan vurderes af det
paagæ ldende Haandværks egne Udøvere. D e t maa dog understreges, at forskellige, nu ikke længere
b en y tted e Former sikkert v il være ganske fremmede for vore D ages Mennesker.
Selv om m ange af disse Segl kun viser tarvelige Frem stillinger, v idnende om slet Gravørarbejde,
m ødes ogsaa fu ld tud harmoniske K ompositioner, ofte af et v ist heraldisk T ilsn it. Den logiske Figur
d isposition , som kendetegner den gode H eraldik — en Forfaldsperiodes Uhyrligheder lades ganske ude
af B etrag tn ing — genfindes Gang paa Gang i Haandværkernes Segl. Ikke faa af disse frembyder im id
lertid Eksempler paa en saare uheldig Ophobning af Figurer; saa m eget som m u ligt skulde jo gerne
med. — Lavsseg lene er som Helhed af b etyd elig haandværks- og ku lturhistorisk Værdi; ikke faa frem
træder i rent kunstnerisk H enseende som smaa Mesterværker, ogsaa for den, der mangler enhver Inter
esse for eller K endskab til F igurindholdet. D e t er fristende at nævne Skom agerseglet fra K olding (Tavle
16 c)1), med M inuskelom skrift et af Sam lingens æ ldste Stykker, og Smedenes Segl i samme B y (23 b),
b etyd e lig t yngre. B egge er værdige til en Hæderspris. Ogsaa de glimrende S tøv letyp er i Skomagerseg
lene fra Randers og R ibe fortjener at fremhæves (17 c og d).
D e t v il være um u ligt at analysere a lt dette Værktøj, alle disse R edskaber og Genstande paa virke
lig sy stem a tisk Vis; saadan t er ej heller paakrævet i en U dgave som denne. Der skal saaledes kun gøres
R ede for enkelte Hovedtræk, id et flere særlige Fænomener om tales nedenfor under Bemærkninger ved
rørende den i Teksten anvend te Beskrivelse. — S læ gtskabet med udenlandske Frem stillinger er ind
lysende, se om staaende Frem stilling, med H envisn ing til de k jøbenhavnske Garvere, IV.
I en Række af Seglene figurerer de v iste Frem stillinger i Skjolde af heraldisk korrekt Form , se
saaledes Bagere, I, K jøbenhavn (1 k), Skomagere, I, K old ing (16 c), Smede, Malmø (32 d), Skrædere,
V isby (31 g), Skomagere, K jøge (16 b). Indholdet kan ligeledes være ordnet i Overensstemm else med
den bed ste Vaabenkunst: Bagere, I, K jøbenhavn (1 k), jvfr. samm e Lav , K jøge (1 n), Giarmestre, I,
Odense (7 g). A t Skjoldene efterhaanden mere og mere fjerner sig fra de gode heraldiske Typer, er et
Forhold, som under H eraldikens Forfald finder sit S idestykke overalt. I nyere Tid kom H jelmen under
tid en til, med behørigt H jelm tegn , i V irkeligheden lid et passende for et Haandværkerlav. Der kan
altsaa nu være Tale om et fu ldstænd igt Vaaben. Saaledes som e t saadan t ses i de Segl, som førtes af
B likkenslagerne, I (3 d), G larmestrene, II (7 f) og Kobbersm edene, I og II (10 k og 1), alle i H oved -
x) I det følgende er Ordet Tavle udeladt.
9