350
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
fandt vej over Holmens K anal til kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Medens bran
den stod paa, holdt blæsten sig - snart i sydøst snart i øst - og den voksede til
storm. Endvidere svigtede Københavns brandvæsen. Brandmajor Boye Junge,
der laa paa landet paa sin gaard paa GI. Kongevej, blev først alarmeret, da
branden allerede havde godt fat. Selv om der ved flere lejligheder blev udført et
modigt og fortjenstfuldt arbejde, svigtede overledelsen i flere afgørende situa
tioner. Hertil kom uheldige kompetencestridigheder mellem brandvæsenet og de
militære korps, der blev sat ind til undsætning. Endnu kan man anføre den for-
staaelige panik, der greb den almindelige befolkning. Enhver vilde redde saa
meget af sin private ejendom som muligt. De snævre stræder i de gamle bydele
blev hurtigt blokeret af bohave, der blev kastet ud af husene, og af tungt lastede
vogne, der forsøgte at presse sig igennem. Endelig viste byens brandmateriel sig
ikke tilstrækkeligt i kampen mod en storbrand.
Københavns brand i juni 1795 falder i fire afsnit. Den begyndte i Delle
haven, og i løbet af eftermiddagen og aftenen d. 5. juni brændte den del af G am
melholm, der laa omkring kanalen. Smedien og størstedelen af magasinbygnin
gen blev luernes rov. K un den nordlige del af bygningen blev reddet og herved
ogsaa Komediehuset. Endvidere brændte Admiralitetsbygningen, medens ilden
standsede foran Holmens Kirke. D a branden endnu ikke havde naaet sin fulde
udvikling, forsøgte man paa baade og pramme at redde en del af lagrene af
sejldug og tovværk fra den brændende magasinbygning. Trafikken paa kanalen
brød sammen, og de overfyldte pramme med deres brandfarlige ladninger dan
nede en bro, ad hvilken ilden kunde arbejde sig fra Holmen over kanalen til det
tæt bebyggede kvarter paa den anden side. Hermed begyndte brandens andet
afsnit.
Allerede kl. 51/2 om eftermiddagen d. 5. juni fængede flyvende gnister i
taget paa Nikolaj Kirke, og i de følgende timer stod kirken som et luende baal.
Efter fire timers brand styrtede spiret i dybet, og en regn af gnister spredte sig
ud over den tætte bebyggelse. Befolkningen havde paa det tidspunkt forladt de
dødsdømte gader, og i løbet af natten brændte det meste af Nikolaj kvarter. Det
lykkedes at redde det meste af Østergade og Lille Kongensgade samt den nord
lige husrække i Vingaardsstræde. Derved hindredes ilden i at naa frem til K on
gens Nytorv. Dette skyldtes først og fremmest vinddrejningen mod øst i løbet
af fredag aften og den energiske virksomhed, som kronprins Frederik udfoldede,
da han gav ordre til at nedrive et stykke af U lkegade (den senere Holmensgade)
og nogle bygninger i gaarden til Skippernes Hus i Lille Kongensgade.
Men hermed var ilden kun standset paa den ene front. Den stærke vind bar