8 / 61
Vi v a r h v e rk e n de fø rste eller de
sidste.
Ude i E u ro p a h a v d e p o s tg iro
sy stem e t b e s tå e t sin p røve, inden
d e t den 1. ja n u a r 1920 - i p å sk e
krisen s og g en fo ren ingen s å r -
h o ld t sit in d to g i D a nm a rk . Men
vi v a r d e t fø rste la n d i N o rd en , der
in d fø rte d e t ny e b e ta lin g ssy stem .
T an k en v a r i g ru n d en såre enkel.
H v a d k a n væ re m ere lige til, end
a t den, d er få r tils e n d t penge pr.
post, la d e r p o stvæ s e n e t sam le belø
bene p å en k o n to . K o n to h a v e re n
k an så e fte r b eh ag og beh ov hæ ve
sine penge eller lad e p o stvæ sen e t
ud b e ta le dem til and re. Og end nu
enk lere k a n k o n to h a v e re n afgøre
sine b e ta lin g e r v ed b lo t a t lade
p o stvæ sen e t overfø re pengene til
an d re p o s tk u n d e rs k o n ti.
I d e t sid ste tilfæ ld e afv ik les en
b e ta lin g ud en b ru g af k o n ta n te
penge, og d e t er n e to p g iro -sy ste
m ets bæ rende ide. Giro er d e t it a
lienske ord for k red sløb (fra d e t la
tin sk e
gyrus,
ru n d k re d s, a fle d t af
græsk).
G iro -tan k en i sig selv er æ ldgam
mel. D en v a r k e n d t i o ld tid en . De
gam le æ g y p te re depon ered e deres
ko rn i s ta te n s lag re og afg jo rd e de
res reg n sk ab e r v ed a t træ k k e på
b eho ldn ing ern e, ud en a t k o rn e t
blev rø rt.
I m id d e lald e ren op stod g iro -b a n
ke r i Ita lien , den fø rste i Venezia
i 1587. K u n d e rn e fo re tog in d sk ud
i gu ld og sølv, og deres in d b y rd e s
afregn inger reg istrered e s i b an k en s
bøger. M eta llet blev ikke rø rt.
S n a rt du kk ed e g iro -b an k e r også
op i N o rd eu rop a, m en deres for
tje n e s te r iø v rig t u f o r ta lt fo rb lev
de re d sk a b e r for sto rh an d e len .
P eng evæ sen ets d em o k ra tise rin g
v a r fo rb e h o ld t senere å rh u n d re
der, og i denne proces fik p o stvæ
sen e t en væ sen tlig andel.
F ra d e t sk revn e ord til penge
b re v e t v a r ve jen ikke lang. F o lk
f a n d t h u rtig t ud af a t komm e
penge i k o n v o lu tte rn e . D e t d a n
ske po stvæ sen , som C h ristian IV
g ru n d lag d e ju le a fte n 1624, fik tid
lig t en fa stslå e t rolle som m ellem
led i pengeom sæ tn ingen .
O pgaven blev lø st i ta k t m ed de
sk iften d e tid e rs k ra v til k om m u n i
k a tio n e n i sam fu n d e t - og d e t vil
sige, a t der fø rst kom sk red i u d
v ik ling en i forrige å rh u n d red e .
A fsendelsen af e t pengeb rev v a r
e nd nu en om stæ ndelig affæ re. Af
senderen m å tte person lig møde
frem på p o s tk o n to re t og i p o st
funk tio næ ren s p å sy n lægge p en
gene i b re v e t og forsegle d et. Mod
ta g e re n h a v d e d e t ikke bed re. H a n
m å tte også p å p o stk o n to re t, h v o r
d e t ank om n e b rev skulle åbn es og
pengene e ftertæ lle s i h an s påsyn .
B estemm elserne lem pedes efte r
h ån d en , m en m an kom ikke ud en
om d e t tid sslugende pengetæ lleri.
F o r sam fu n d e t op stod e t prob lem ,
3