9 / 61
D
O
[p
« p l a ç a
tt
angaacnbt bef,
fom foc gwmttbcn ffaf iagitageé i £enf«nbe tit
©ww diet gaffer incb ©ancofcMct
fom forfenfeeé met» ^øften.
JtiobenÇaon, ten a*.
9
îo». 180 4.
îcçft fcos ©ititu-ut go b ait g te te tif © cfjults,
iongelig 03 UulvccfIt«tC»2>oatcvÉf«r-
£
'il îieêjfam <Siffcdjet> ücbSotfeittielfe af 35att*
cofeblct mei 3)ûjlen, (;ac £>nné «SKajoftcct pna ©encrai-
ÿa|icm(tf6 alltiunbftbanigfh gorefllilttg beljaget, »et alictfjblsJlcfKffolu»
«fortnf2benbenne JJIaiincb, at befalc fslgenbe:
». SSaneofetfer, .fini fotfentesmet ^ofien, 6!i»e af lnb»aftt p<M
fôlgfnbe IÇRaabe: garfi taies cf feefanrct ©i»ffe ^Paplir af befiorig ©fors
telfe omfring bem, faa at bets fÈntec pua aile fi-eSiber wefîen naae^eeU
»»et bem ; fetpaa JccggeS benne
9>nffe i en 2on»elut, fam naat beit
ubfolbeS, fjae ben »cb©tbett flageube
garni; ©tçffet i , fommaae »«tt
lige, eüet nœ|len ligefaa ftott, fom
a
,'lœggei fatfî ooer, berpaa
c,
font
iffe waae naae tengetc, enb fil mtSf
paa
a,
»g tilfîbfi
d
og-e; c laftei
fait paa
b ,
og
d
og
e
paa
h
og c.
fDecnaîfî fættcS farfl TlffenbetenS
^egli ®ib(en, og enbellg I bennes
elter Ôoerbeingetens SRû!t»setelfe af
ÿojimepercn i egen iperfon fpoffs
fegletpaa begge©¡ber ofljlini Segt,
faa af aile fre ©egl tomme (il af
fiaae i ert fïraae Êinie. ©aa-
lebeS
fo rd i de sta d ig s tø rre pengebeløb,
der v a r p å rejse gennem la n d e t i
forseglede k u v e rte r, i den tid v a r
u n d d ra g e t om sæ tn ingen .
P o sta n v isn in g e n d u k k e d e op i
D a nm a rk i 1861. D en b e tø d en le t
telse i arb e jd sg an g en , m en den
k u n n e ik k e h e lt e r s ta tte p en g eb re
vet. Og po sta n v isn in g e n lø ste ikke
spø rg sm å let om de u p ro d u k tiv e
penge, fo rd i p o s tk o n to re rn e nu v a r
n ø d t til a t ligge inde m ed sto re
kasseb eho ldn in g e r for a t k u n n e
k la re u d b e ta lin g e rn e .
D en vo k sen de h a n d e l og in d u s tri
sk a b te behov for ny e b e ta lin g sfo r
m er. Op m od å rh u n d re d e s k ifte t
slog check ’en igennem , m en b a n
k e rn e v a r selv k la re ov er den s be
græn sning. De sto re penge v a r
b a n k e rn e s sag. Sm åbeløb p å g en
n em træ k v a r k u n til u lejlighed.
D em ov erlod m a n gerne til p o s t
væ senet.
P o s tvæ s e n e t m å tte således løse
en opgave, som a n d re lod ligge, og
p å denne b a g g ru n d op sto d d e t m o
derne po stg iro -væ sen .
D e t b e g y n d te i Ø strig - og næ r
m e st ved e t tilfæ lde. D en n y o p re t
te d e østrig ske p o s ts p a re b a n k v a r i
Til »alle Vedkommendes Efterretning og Iagt
tagelse« udstedte General-Postamtet i 1804 en for
ordning om pengesedlers forsendelse med posten.
»Postbetienterne« skulle nøje overvåge, »at der i
Henseende til den udvortes Form ingenlunde finder
nogen Afvigelse Sted fra den her givne Forskrivt«.