43 / 172
40
som har forfattet den. Det falder stærkt i øjnene, at
de ikke har formaaet at præcisere, hvad det er de
ønsker. Rimeligvis har de villet være membra faculta-
tis fuldt ud, men de siger det ikke, de henstiller kun
til kancelliet, at der træffes en ordning. Man kan godt
forstaa dette deres ønske, for det var aabenbart gan
ske vilkaarligt, om de fik lov til at tale med eller ej.
Da professores ordinarii oftest ikke var enige, som
Kratzenstein
siger, var det overordentlig uheldigt, at
de kun var to og tilmed kun to teoretikere, men paa
den anden side holdt de paa, at designati ikke var
medlemmer af fakultetet og naturligvis langt mindre
af konsistorium . I andre fakulteter var der imidlertid
membra, som ikke var consistoriales, saa der var for
saa vidt in tet i vejen for, at designati kunde gøres til
medlemmer af fakultetet, men saa vilde vanskelighe
den med hensyn til lønning komme.
Sagen kom til kancelliet og der faar man det ind
tryk, at man ikke har faaet meget ud af de unge pro
fessorers indlæg. Den først voterende, som formentlig
var
S tamp e,
siger 26’ december 1782: »Endskønt dette
designatorum svar vel kunde fortjene, at ordinarii
hørtes derover, er det vel bedst at lade det bero, for
ej at give anledning til videre uenighed. — For ellers
at have noget at gaa efter, siden visse regler af kan
celliet skal foreslaas, tror jeg
Rottbøll
kunde følges
og indstilles derefter, thi efter designatorum er jeg
vist ikke i stand til at udfinde noget som til en vis
norm kan fastsættes.
Den næste finder
Ro ttbølls
vel grundet og følge
værdigt. En voterende synes dog at man skulde høre
konsistorium , men den sidste stemmer atter for
Rott-
bø lh
udtalelse.