46 / 172
II.
Den største begivenhed for universitet i slutningen
af 18’ aarhundrede var utvivlsomt, at der udstedtes
en ny fundats under 7’ maj 1788. Denne fundats fik
ogsaa meget stor betydning for det medicinske faku l
tet, navnlig fordi examinerne kom til at spille en gan
ske anden rolle end hidtil. Det blev for fremtiden ikke
mere doctorgraden, som gav ret til medicinsk praxis
men derimod den medicinske examen, og derfor
maatte der tages ganske anderledes alvorligt paa den
end tidligere.
Forud for den medicinske examen gik den filoso
fiske, som efter 1775 omfattede filosofi, fysik og mate
matik. Som følge af, at fysik var et af fagene, exami-
nerede
Kratzenstein
ved denne prøve, men han var
ikke meget fornøjet med den, og da fakultetet blev
spurgt angaaende den medicinske examen, benyttede
han lejligheden til ogsaa at komme med en udtalelse
om den filosofiske. Han skrev nem lig 12’ januar
178617) :
»Ved denne lejlighed tager jeg mig den frihed at
forelægge nogle observationer om examen philosophi-
cum. Samme blev i forrige tider begyndt og endt i ju-
nius. Siden den tid, at dette examen er udsat til julius
har det været til skade for mange kandidater. I juni
saa snart det gode vejr indtræder, frekventerer de
sjældent collegia, men vagerer omkring og forglem