51 / 172
48
Til
Rottbølls
ønske om at faa spørgsmaal og svar pro
tokollerede, som det skete i nogle examiner omkring
1770, oplyser han, at notarius tog sig den frihed, naar
han var kandidatens ven at skrive til alle kvæstioner
i stedet for svar: bene, omendskønt han havde svaret
falsk. Da det blev forlangt, at han skulde skrive selve
svaret, saa skrev han svaret enten efter sin egen eller
examinators korrektion, saa at disse kandidater efter
protokollerne maatte anses for de mest udvalgte og
lærde mellem alle andre. T illige gik det saa langsomt,
at hver examinator i en time knap kunde gøre et dusin
kvæstioner og det dependerte da immer af notarius,
hvad karakter kandidaten skulde faa. Af denne aarsag
har vi derfor fundet det convenabler, at enhver exami
nator, ligesom ved philosophicum giver karakteren
efter sit eget omdømme om svarenes rigtighed. An-
gaaende
Saxtorphs
forslag om karaktererne forsikrer
han, at det virkelig er efterfulgt. Der har kun været
disput derom, naar f. ex. de chirurgi, som forlangte
licentiam , erholdt laudabilem i kirurgien og accouche-
ment, men haud. illaud. eller non contemnendus i den
egentlige medicin og praxi clinica, saa blev forlangt,
at de skulde erholde laudabilem i hovedkarakter, hvil
ket dog er unaturligt, fordi hos en medicus en vel
grundet praxis clinica maa være hovedsagen. Jeg har
derfor og nogle examina ej underskrevet.
Et ganske andet spørgsmaal rejstes af professor
F. L.
Bang,
som 18’ januar 1786 sendte kommissionen
følgende pro memoria:
»Da det er bekendt, at man paa en fuldkommen
maade søger at indrette examina ved universitetet, saa
tager jeg mig den frihed at fremkomme med et nyt
forslag til en del af den medicinske praktiske examen,