50 / 172
47
rigorosum er det desuden vanskeligt at undgaa ogsaa
at spørge om teoretiske ting, og hvis nu en kandidat
ved theoretisk examen paa grund af sin gode hukom
melse havde faaet en god karakter, og han saa ved
anden examen blev spurgt om noget, som han havde
glemt, hvorledes skulde man da bedømme hans ind
sigt? Han tror derfor, at det er bedre, at de to exami-
ner er samtidige, dog saaledes at de fordeltes paa to
dage i samme uge. Dernæst kommer
Saxtorph
meget
vidtløftig ind paa, hvorledes karaktererne skal bedøm
mes og særlig om, hvorledes de skal lægges sammen
til en hovedkarakter. Dette volder vanskelighed, fordi
man ikke har points men kun laud, haud og non. Han
opstiller regler for en mængde kombinationer og op
stiller skemaer.
Saxtorph,
der var notarius facultatis,
har formodentlig følt vanskelighederne.
Callisen
bemærker, at da han under de nuværende
omstændigheder vil vedblive at examinere, vil han
henstille, om det ikke kunde indføres ved examen
practicum, at en kandidat, naar lejlighed dertil gaves,
skulde gøre en eller anden operation paa cadaver, og
derved den bestemte rettighed dermed forbindes at
udøve kirurgien paa samme maade som chirurgi nu
har tilladelse til at udøve medicinen.
Tode
udtaler sig kun om det spørgsmaal, om hvor
vidt
Callisen
fremdeles kan anses som professor efter
kirurgisk academis oprettelse.
Endelig synes
Rottbøll,
at kandidatens svar burde
indføres i protokollen, som det skete, da examen blev
indført, men senere uden nogen autoritet blev ændret.
Da
Kratzenstein
havde faaet disse udaterede vote
ringer, indsendte han dem til komm issionen, men føje
de under 12’ januar 1786 nogle bemærkninger dertil.