18 / 463
9
Hvad dernæst P r æ s t e k a l d e l s e r angaar, vil Kirke
fondet jo da s t a d i g f a a e n v æ s e n t l i g I n d f l y d e l s e
paa, h v e m d e r b l i v e r A n d e n p r æ s t e r , da de lønnes
af Kirkefondet. M en s a a S o g n e p r æ s t e r n e , hvis ordi
nære Indtægter nu forøges ? Saa længe vi har de nuværende
Menighedsraad, som vist ved alle Kirkefondets Kirker er
udgaaede af Menighedssamfundet, synes jeg ikke, der kan
siges at være nogen Fare. Hvad der siden kan blive, derom
ved intet Menneske; men skulde vi vente med at faa noget
udrettet, indtil al Fremtid, ogsaa rent menneskeligt, var ga
ranteret og sikret, saa blev der vist ikke udrettet meget.
Yi tror paa Herren, og han er det sikreste sikre. Lad os
tænke os, at Tilstandene om en Del Aar virkelig blev saa-
dan, at den levende Menighed maatte skille sig ud, og at
Staten saa kunde beholde Kirkerne (hvad Højesteret dog
maatte afgøre), v a r s a a de m a n g e P e n g e t i l K ø b e n
h a v n s K i r k e s ag s p i l d t , s om n o g l e s i g e r ? Ne j , d e t
Li v , s o m a f Gu d s N a a d e a l l e r e d e e r v a k t o g i de
k o m m e n d e Aa r s i k k e r t v i l b l i v e v a k t , er me r e
e n d L ø n n o k for de Penge, der er ofret paa Københavns
Kirkesag. D en d a n s k e M e n i g h e d e r i k k e b l e v e n
f a t t i g , d e n e r b l e v e n r i g v e d K ø b e n h a v n s K i r k e
s ag . Og naar Livet først er vakt, saa er Kirkebygningerne
ikke det væsentlige, Livet skal nok vide at finde nye For
mer, hvorunder det kan leves, naar det ikke længere kan
trives under de nuværende.
Farligere end de ydre Hindringer og Vanskeligheder er
derimod de i nd r e . Jeg nævner saadanne som Magelighed
og Uoplagthed, Mangel paa Ydmyghed (det er lettere at
dele Penge ud end at bede om Penge); Mangel paa Fr imo -
d i g h e d , naar man møder Kulde og Vrangvillighed (hvis
det var alle en Glæde at give, var det heller ikke svært at
bede derom).
Alle disse tre Hindringer er jo dog i Virkeligheden af
det onde, de maa bort; de f a l d e r o g s a a bor t , n a a r v i
h u s k e r , at v i g a a r i H e r r e n s Ær i n d e , at v i er d e n
s t o r e K o n g e s T j e n e r e , d e r i k k e s a a m e g e t k om
me r f o r a t b e d e om n o g e t s om f o r at g i v e g o d e
Ga v e r f r a h am. Vi maa være Tjenere somi dem, der skildres