16 / 463
7
understrege tre Ting. For d e t f ø r s t e : det ser ud, som
om det var en umaadelig stor Sum Penge, der behøvedes,
men det er det ikke, naar man sammenligner det med, hvad
der i de forløbne 16 Aar allerede er ofret. Og for d e t an
de t : der behøves m i n d r e Ofre, jo før vi bringer Sagen
til Ende; jo før vi faar de fornødne Penge samlede, desto
mindre bliver Byrden, saa sandt Menighedslivet ved disse
Kirker selv betegner en Kraftforøgelse for Folkekirken. Og
for d e t t r e d i e : der er en forunderlig Velsignelse ved at
arbejde for denne Sag, det er min Livserfaring, en Erfaring,
som jeg vil unde mange, mange Mennesker at gøre, og
som jeg er vis paa, at mange af de her tilstedeværende alle
rede har gjort.
Vi er mere end halvvejs oppe paa Skansen og har Er
faringens Vished for, at den kan tages. Lad os da i Fælles
skab storme frem, saa vi snart kan staa deroppe paa Top
pen med Kristi Sejrsfane vajende over os.
Næste Indledningsforedrag, af P a s t o r N. Juhl , lød om
trent saa ledes:
Hvorledes naas Kirkesagens Fu ldførelse?
Vi har nu hørt, hvad der forstaas ved Kirkesagens Fuld
førelse ; og i Løbet af c. 5 Aar skulde det store Maal kunne
naas. Men h v o r l e d e s ? Ja, den første Betingelse er sik
kert den, ad dette Arbejde fremdeles bliver ledet saaledes,
at Guds Velbehag kan hvile over det, og at han kan kendes
ved det som sit. Det betragtes jo med Rette som noget ene-
staaende i dansk Kirkeliv, hvad der allerede er sket i Køben
havns Kirkesag. Og nu kan der naturligvis peges paa mange
Faktorer, som har været medvirkende til det gode Resultat,
men først og fremmest er dette Arbejde lykkedes, fordi —
som Friis Hansen skrev kort før sin Død — Gud har haft
det kært.
Vi, som er samlet her i Aften, er jo allesammen Medar
bejdere i den store Gerning, hver paa sin Vis; lad os da
minde hverandre om, at ogsaa her gælder det ikke først
og fremmest Pengene, m en : Søger først Guds Rige og hans
Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting vorde Eder til