11 / 463
2
kets Strid om Religionsundervisningens Stilling i Skolen.
Men paa den anden Side er det g a a e t f r em, idet det for
løbne Aarhundrede viser os stærke religiøse Bevægelser,
kristelige Vækkelser, som endnu fortsættes, og som har haft
en betydningsfuld Indflydelse paa Folkets Liv. Det store
Spørgsmaal er nu, hvilken af disse to modsatte Bevægelser,
der vil vise sig at være den stærkeste. Med andre Ord,
dette, om Kirken kan erobre København, hænger sammen
med det andet og større Spørgsmaal: Vil Kristi Evangelium
endnu engang kunne erobre Kulturlivet paa en mere aande
lig Maade og derfor 'paa en dybere og grundigere Maade, end
det skete i Middelalderen og i det 16.—18. Aarhundrede?
Dette Spørgsmaal kan naturligvis ikke besvares absolut,
med Ja eller Nej, eftersom ingen af os ved, hvor længe
Herren vil lade Verdensløbet gaa i den gamle Skure. Men
da han selv har sagt: „Gaar hen og kristner alle Folke
slag^ _ gaa er det vor Pligt at efterkomme denne hans
Befaling saa alvorligt og grundigt som muligt og at arbejde
med Haab om, at det kan lykkes, lige til han selv paa en
eller anden Maade vender Udviklingen. Og det er derfor
baade vor Pligt og vor Ret at haabe paa, at Kirken nok
kan erobre København, eller med andre Ord, at Jesu Evan
gelium endnu engang kan blive Kulturlivets Bærer i det
danske Folk paa en bedre og skønnere Maade end tidligere.
4.
H v i l k e er F o r u d s æ t n i n g e r n e for, a t K i r k e n
k a n e r o b r e K ø b e n h a v n ? Dette er det sidste Punkt, jeg
skal tale om, og her vil jeg pege paa fire Ting. Det første er
V æ k k e l s e . Uden en stor Vækkelse kan Kirken ikke sejre
her. Med „stor“ mener jeg ikke just „pludselig“; en stor Væk
kelse kan godt komme mere langsomt, gennem mange smaa,
naar den bare kommer. Man trøster sig ofte i vore Dage
ved „den stille Magt“, og jeg for min Del har slet ingen
Lyst til at se ned paa den stille Magt; jeg forstaai godt dens
Betydning i det kristelige Aandsliv* Men man maa gøre
sig klart, hvad den stille Magt kan, og hvad den ikke kan.
Den stille Magt (hvis det da virkelig er Ma g t og ikke bare
Stilhed, d. v. s. Død) kan b e v a r e , hvad der er af Liv,
og frede om de gode Spirer; og den kan derved f o r b e r e d e !
det, der skal komme. Men den kan ikke e r o b r e ; dertil