KøbenhavnsKirkesag

Medens dette Arbejde stod paa, er M e n i g h e d s r a a d s l o v e n

bleven til, og N azaret Sogn har faaet sit Menighedsraad som

alle andre Sogne. Foreløbig arbejder dette i lykkelig Overens

stemmelse med Menighedssam fundet, og hvis der i den næ r

m este T id skulde udnævnes en ny Sognepræst, vilde man v ist

nok uden Vanskelighed kunne blive enig om en Indstilling.

Men sæ t, at der kommer nye Valg til M enighedsraadene, da er

det ikke sikkert, at Stillingen bliver den samme, ja det er end-

ogsaa overvejende sandsynligt, at dette ikke vil ske. Hvad der

nylig foregik i O s k a r s F o r s a m l i n g i Stockholm , saaledes som

andet S teds b erettet i B ladet, er tilstrækkelig læ rerigt. Der be

høver kun at udgaa en Parole i et enkelt Blad, saa vil der

strømme Vælgere til, som m aaske aldrig sæ tter deres Fødder

i K irken, og som ikke har m indste Brug for Kristendommen,

men som lydig følger Parolen. Da vil der med Nødvendighed

komme et Modsætningsforhold mellem Menighedssam fundet og

M enighedsraadet, og det første vil ved P ræ steudnæ vnelserne kun

altfor let træ kk e det korteste S traa. Da vil man faa det under

lige Syn at se, at en Mand kommer til at arbejde som Sogne

p ræ st i Sognet, der m aaske ikke h ar m indste F orstaaelse af

det Arbejde, som har haft sit U dgangspunkt i Menighedssam

fundet. D ette Sam fund vil med andre Ord blive h j e m l ø s t i

den Kirke, som det med saa store Ofre har b ragt til Veje.

Det er dette, der har b rag t K irkesagens Venner til a t k r æ v e

G a r a n t i e r . Man har med Æ ngstelse fulgt Udviklingen rundt

om i Verden, man h ar set de Overgreb overfor Kirken, der er

blevet gjort i F rankrig, man h ar i vort eget Land set en kirke

fjendsk Majoritet i F rederiksberg Kommunalbestyrelse trum fe en

fanatisk F ritæ nk er igennem som en af Skolevæ senets Ledere,

og man h ar spurgt sig selv, hvorledes alt dette skal ende. Del

er ikke nogen Tvivl om, at Spørgsm aalets Løsning er en L i v s

s a g fo r K ir k e f o n d e t; hvis der ikke komner K larhed i F o r

holdet, vil B idragene tørre ind, T illiden til, at A rbejdet i dets

nuvæ rende Form er baaret af Guds Velsignelse, vil forsvinde,

og de mange alvorlige kristne rundt om i Landet, som med

saa stor Offervillighed h ar støttet K irkesagen, vil anvende deres

Penge til andet Arbejde til Guds Riges Fremme, paa Om raader,

hvor man ikke frygter saadanne F arer, som tru er K irkesagen.

Forhandlingerne er indledte ved, at K irkefondets F o rretn ings