321 / 463
3
Evangelium. Dog har han glædet sig meget over Artilden, thi
det, som Forf. saa alvorlig paaviser, at det her gælder
hele
D a n m a r k s V e lfæ r d , er det samme som Kirkesagen har haft
Øje for.
Vi har aldrig ment, at alle Københavnere vil omvende sig
og blive sande knistne, naar blot de kirkelige Forhold blive
normale, men vi tro, at Kristendommen maa kunne blive en
saadan Magt her i Byen, at Mennesker ikke kan blive fri for
at tage den med i deres Overvejelser. De troende og beken
dende kristne maa komme til at staa i Folket som Samfundets
v a a g n e (ikke: onde) S a m v i t t i g h e d . Samvittigheden vidner i
Menneskets Indre, naar det bliver stille for Mennesket; det er
ogsaa de troendes Opgave, som vor. Herre Jesus Kristus allerede
pegede paa i sin Filtrædelsesprædiken, da han sagde til sine
Disciple: I e r e J o r d e n s S a l t , I e re V e r d e n s Ly s. Vi skal
som Jesu Disciple ikke leve vort Liv virkelighedsfjernt i Skyerne
eller tilbagetrukne i vore egne sraaa Kredse, men vi skal „g aa
p a a J o r d e n , s e lv om den e r g l o e n d e “, vi skal deltage i det
jordiske, naturlige Menneskeliv. Saltets Opgave er at bevare
imod Forraadnelse, og Samfundets opløsende Elementer har alle
deres Rod i Synden, navnlig i Løgnen og Egenkærligheden, der
udmunde i Urenhed og Havesyge, de to Synder, som har
bragt Fortidens store Kulturfolk til Undergang, og som kende
ligt nok har en gruelig Magt ogsaa hos os. Guds Folk skal
da virke som Saltet ved at leve i S a n d h e d og K æ r l i g h e d ,
saa Mennesker maa komme til Erkendelse af, at saadan burde
et Menneskeliv være; „at de kan se eders gode Gerninger og
pi ise eders Fader, som er i Himlene“, Københavns Kirkesag
har sat som sin Opgave at bringe Evangeliet nær til de mange
tusinde aandelig vanskøttede og forkomne Mennesker. At det
staar saa daarligt til med det aandelige Liv i København, er
ikke kommen uforskyldt som Vejr og Vind; det er en Følge af
de urimelig store Sogne, hvor de faa Præster skulde være a lt
tor alle og derfor i Virkeligheden ikke blev n o g e t for nogen,
men Hundredetusinder kom til at gaa som Faar uden Hyrde.
I de sidste 17 Aar er der i København ble ven bygget 25
nye Kirker; men Kirkerne er endda ikke det vigtigste; Hoved
sagen er at faa de rette Præster, Mænd, som gør deres Gær-
ning med v a rm e , ja, jeg vilde helst sige brændende Hjerter;