KøbenhavnsKirkesag

To Henvendelser.

I Anledning af den forestaaende Store Bededagskollekt har

Kirkefondet udsendt nedenstaaende Skrivelser, den ene til Præ

sterne og den anden til Kirkegængerne, for at forberede Ind

samlingen paa bedste Maade. Henvendelserne lyder saaledes:

Til Præsterne i den danske Folkekirke!

Atter i Aar benvender det københavnske Kirkefond sig til

den danske Menighed med Bøn om en Gave ved Indsamlingen

paa den kommende Store Bedededag i Henhold til kgl. Res. af

22. April 1886 og 2G. Februar 1906.

Det forløbne Aar har været et Mærkeaar for Kirkesagen.

Dette ligger først og fremmest deri, at der ved velvillig

imødekommenhed fra Kirkestyrelsens Side er bleven truffet en

Ordning med Hensyn til Kirkefondets Kirker, der løser det van

skelige Spørgsmaal om Raadigheden over Kirkebygningerne, et

Spørgsmaal, som i lang Tid har været fremme hos mange af

Kirkesagens Venner. Det er herved bleven anerkendt, at Kirke

fondets Ejendomsret over Kirkerne vil gøre sig fuldt ud gæl

dende ved en Adskillelse mellem Stat og Kirke, idet Kirkerne

i saa Fald vil falde tilbage til Kirkefondet til fuldstændig fri

Raadighed.

Dernæst er det bleven fastslaaet, at Kirkefondet „til enhver

Tid skal være berettiget til at forbeholde sig den halve Brug

af Kirken til Fordel for en Valgmenighed, som med dets Til

slutning maatte ønskes stiftet.“

Ved given Lejlighed vil dette kunne have stor Betydning,

idet den Menighedskreds, som har samlet sig i en saadan Kirke,

aldrig behøver at føle sig hjemløs; hvis Forkyndelsen bliver den

fremmed, vil den dog kunne fortsætte sit Arbejde uforstyrret og

leve sit Liv som hidtil, medens samtidig Sognets Befolkning dog

ikke berøves sin Kirke. Men Ordningens største Betydning

ligger maaske i, at den vil afværge Frygten for Konflikter; det

vil forbaabentlig stille sig saaledes, at de omtalte Valgmenig

heder netop ikke vil behøve at dannes, idet Ordningen ganske

naturligt vil aabne den paagældende Menighedskreds Adgang til

at blive hørt ved Præsteansættelserne.

For Kirkefondet har denne Ordning den store Betydning, at