KøbenhavnsKirkesag

lig er sikret for lange Tider. Ved den trufne Ordning er nemlig

Kirkefondets Ejendomsret fuldud anerkendt, saaledes at disse

Kirker, saafremt Stat og Kirke en Gang skilles, alene bliver

Kirkefondets Ejendoms- og Raadighedsret undergivne; saalænge

Folkekirken bestaar, er Brugsretten derimod overgivet til denne,

dog med den Indskrænkning, at

Kirkefondet, naar som helst

det vd, kan forbeholde sig den halve Brug a f Kirken til For

del for en Valgmenighed, som med dets Tilslutning ønskes

stiftet,

d. v. s., den Menighed, som med store Ofre har bygget

disse Kirker, vil aldrig kunne blive hjemløs i dem, men vil i

ugunstigste Tilfælde altid have den halve Brug af Kirkerne; og

foi haabentlig vil det vare længe, før der behøves at gøre Brug

af denne Ret, da Ordningen sikkert medfører, at der ved Be

sættelsen af Præsteembederne vil blive taget alt muligt Hensyn

til Menighedernes og Kirkefondets Ønsker. Det var i Guds

gode Time, denne Løsning af det vanskelige Spørgsmaal blev

fundet, og Vejen for Kirkesagens Fuldførelse synes nu at være

jævnet.

Det sidste Aar bragte den foreløbige Fuldførelse et godt

St}kke næimere.

Filipskirken

i Sundby og den

ny Marien-

dalskirke

paa Frederiksberg er bievne indviede;

Eliaskirken

paa Vesterbros Torv ventes indviet 17. Maj,

Solbjergkirken

paa

Frederiksberg lidt senere, og

Mariakirken

i Istedgade nærmer

sig ogsaa sin Fuldførelse. Tre nye

Grunde

har Kirkefondet

købt i afvigte Aar, en i Valby, en i Bjelkes Allé (Stefans Sogn)

og en i Koldinggade (Zious Sogn); og med det allerførste ventes

nye Sogne udskilte fra St. Stefans og Zions Sogne (i Tagens-

vejdistriktet, Aldersrodistriktet og søndre Del af Zions Sogn); og

der bliver forhaabentlig taget fat paa Opførelsen af Kirker alle

tre Steder endnu i dette Aar.

Det er nu vort Haab, at alle, som forstaar, hvilken Be

tydning det har for hele vort Folk, at der bliver et sundt og

stærkt Menighedsliv i Hovedstaden, paa den kommende Store

Bededag vil gøre hver sit til, at Kirkefondet ogsaa i Aar

ban faa en god og rundelig Gave til at fremme den store

Sag og føre den endnu et Skridt nærmere mod Fuldførelsen.

Thi det er en Selvfølge, at den ovenfor omtalte stærke Ud

videlse a f Arbejdet ikke vil kunne finde Sted uden Menig

hedens kraftige Støtte.

5 7