423 / 463
105
Der findes jo ogsaa.i vort Fo lk mangfoldig U re t og U re t
færdighed, og mange Mennesker er undertrykte og trælbundne
under disse
Forhold.
O g vi, som tror paa Jesus Krislus,
maa inderlig ønske, at den Nød kunde afhjælpes, saa Mennesker
kunde faa bedre Kaar at leve under, og vi er skyldige at gøre
vort dertil hver i sin Kreds.
Men vi maa ikke glemme, at
den haardeste Træ ldom er under Synden, maaske ogsaa andres
Sy nd> men først og sidst under vor egen Synd, vor selvraadige
og selviske Vilje.
Bliver vi ikke frigjorte fra den, saa hjælper
al udvortes Frigørelse intet, saa lidt som de bedste timelige
K a a r; vi kommer kun derved i dybere Trældom i Egenkærlig
hedens Læ nker.
D e r er kun en, der kan sprænge disse Lænker,
han hedder Jesus Kristus.
Og dertil er Ordets Tjeneste i Me
nigheden bestemt, at vise og føre Mennesker hen til ham, ja
ind i ham , saa han i Sandhed bliver Herren i deres Hjæ rter.
Da bliver de virkelig fri.
Det skal nu være vort Ønske og vor Bøn, at Kristi Ords
Tjeneste altid maa røgtes saaledes i og udfra dette H u s , at
hans Frigørelses-Gerning ved den maa ske og fortsættes.
Det
er ikke Meningen, at de, der tjener her, skulde se med Lige
gyldighed paa den timelige Nød og Træ ldom , der tynger paa
Mennesker. T væ rt imod, Kristi tro Tjenere maa ikke blot ynkes
over denne N ø d , men ogsaa, saavidt vi har Evn e og Lejlighed
dertil, stræbe at fri Mennesker derfra.
Men dette ligger ved
Siden af eller udenfor Ordets Tjeneste, og vi maa vel vogte
os for at sætte det over eller istedenfor denne.
Det vilde være
en fremmed Tale i Herrens H u s , at føre disse timelige Spørgs-
maal ind i
Forkyndelsen der.
Th i ligesaa lidt
som Jesus
selv vilde være Dommer eller Deler i slige Sager, ligesaa lidt
har han beskikket sit Ords Tjeneste dertil.
Ne j, vi er satte
til at vidne om Jesus Kristus, som den, der ene kan gøre Men
nesker virkelig fri, og det vil sige, frigøre dem fra deres eget
Jeg, saa de siger nej til s ig s e lv , for at Guds Vilje maa ske
i dem.
H v o r denne Gerning gøres i Troskab, skal den ikke
blive forgæves, dér skal ved den Hellig Aands Naade samles
en frigjort Menighed, der kan være som et Salt i det jordiske
Menneskeliv, hvor Guds Ret kan sejre over Løgnen og Selvisk
heden med den Uret og Uretfærdighed, som avles deraf.
Saa give da Gud sin Naade til, at som Menighedens fri vil