Københavns Kirkesag.
Nr. 3.
Den 8. Juli.
1906.
S m a a k i r k e s a g e n i K r i s t i a n i a .
Af Pastor O. T. Moe.
Det har, som bekendt, sin store Betydning for ethvert Bil
lede, at Baggrunden har den rette Farve, og naar jeg nu i det
følgende skal søge at give en Fremstilling af Smaakirkesagen
her i Byen, da hør jo dette ske mod den rette Baggrund, og
denne er i nærværende Tilfælde ikke lys. Jeg tillader mig at
citere følgende Udtalelse af Stiftsprovst Gustav Jensen i „
M e -
n ig h é d s b la d fo r K r i s t i a n i a
“ Nr. 8 for 24. Februar 1905:
Er de kirkelige Forhold i vor By tilfredsstillende, saa vidt
Tallene kan tale?
Lad enhver selv dømme.
Der er i Kristiania henimod 220,000 Mennesker, som til
hører den norske Statskirke. Disse 220,000 Mennesker er for
delte paa 16 Sogne med 37 eller fra dette Aars Begyndelse 38
Præster.
Kun 4 af disse 16 Sogne tæller under 10,000 Mennesker,
hvad der anses for at være det højeste Tal, et Bysogn med nogen
Rimelighed hør tælle. Men 3 af dem har omkring 20,000 Men
nesker, og 5 har 15 —17,000 Mennesker. Er det let under saa-
danne Forhold at arbejde med Kraft og Haab og F rugt? Er dér
ikke for os Præster store Fristelser til at sløves og lade os nøje?
I Kristiania falder der gennemsnitlig omtrent 6000 Menne
sker paa hver Præst. Men der er fremdeles et Sogn, hvor der
falder 10,000 Mennesker paa hver Præst, og en Del andre med
7—8000. Der er noget sygnende ved saadanne Tal. Til Sam
menligning nævnes, at i det umaadelige London gaar der 2—
3000 Mennesker paa hver Præst.
- ------
I Kristiania 15 eller om nogle Aar 16 Kirker er der Sidde
pladser for 15—16,000 Mennesker. Dertil kommer noget over
4000 Staapladser. Men hvor vilde der være Plads for den ufor