52 / 463
anden, atter kan bindes. Som Menighedernes Størrelse nu er,
er det umuligt. Derfor trænges der til en Organisering af en
Kirkevirksomhed, som kan gaa ud og søge alle de bortkomne
og knytte det brudte Baand paany overalt, hvor Mennesker vil
lade sig drage til Herren og hans Kirke. Men skal dette ske,
da maa Kirkens Virksomhed organiseres i smaa, overkommelige
Distrikter, indenfor hvilke det er muligt at knytte det person-
lige Baand.“
De to nævnte Præster tog med Alvor fat paa Sagen; men
til at begynde med syntes den ikke at finde fuld Forstaaelse.
En glædelig Opmuntring fik de dog derved, at en af Kristianias
Præster — nuværende Stiftsprovst Gustav Jensen — i en Skri
velse med vedlagt Kr. 1000,00 som Gave udtalte, at han for
Tiden ikke saa nogen skønnere Sag oppe end Indremissionens
Smaakirkesag. Efter adskillige Vanskeligheder fik de dannet en
Komité, der skulde føre Gerningen videre frem. Denne Komité
bestod af følgende Mænd: Daværende Stiftsprovst Julius Bruun
som Formand, Hovedlærer ved det praktisk-teologiske Seminar,
Pastor Gustav Jensen, Grosserer Gregersen, kgl. Fuldm. Bur-
chardt samt de to nævnte Præster i Kristiania Indremission,
Mortensen og Myhre.
Nu holdt man nogenlunde regelmæssige Møder til Sagens
Fremme, og man søgte i Tale og Skrift at vække Interesse for
den; men smaat gik det.
Saa skulde Vaterland — et af Kristianias mest berygtede
Strøg — reguleres, og da Komitéen ønskede at have den første
Kirke der, indgik den til Kommunestyret med Andragende
0111
at faa en Tomt dernede, og de fik Tomten som Gave.
Nu skulde det gaa, og det gik, skønt Tomten var nok saa
vanskelig baade paa Grund af den daarlige Bund og den uhel
dige Form, den havde.
Den 29. April 1898 kunde Stiftsprovst Bruun i Overværelse
af Biskop Bang, Borgmester Horn og andre indbudte foretage
den højtidelige Grundstensnedlæggelse til Kristianias første Smäa-
kirke, Vaterlandskirken.
Nu begyndte Interessen og Forstaaelsen at vokse, og da
Indremissionen fik en større testamentarisk Gave, kunde man-
ogsaa fortsætte og fuldende Bygningen. Man var nu naaet saa
langt, at Smaakirkesagen fik en aarlig Offerdag i Byens Kirker.
2