57 / 463
48
som man foreløbig kan se, tegner det til at blive nok saa godt
som i Fjor.
København — Frederiksberg er ganske vist lidt nedadgaa-
ende — 4580,65 imod 4807,05 i Fjor. (De største Bidrag ere
590 Kr. fra St. Lukas Kirke, 461 Kr. fra Helligaandskirken og
339.66 fra Jesuskirken).
Sammen med det øvrige Sjælland
bliver det dog vist omtrent ligesaa meget som i Fjor (c. 10,000
Kr.). Men til Gengæld har Aalborg Stift 3061,69 mod 2588,99
i Fjor (altsaa en Opgang paa omtrent 500 Kr.), Viborg Stift
1521.66 mod 1260,30 i Fjor, og Lolland-Falster har 956,32
imod 869,43 i Fjor.
T i l / M e n i g h e d e r n e i F r e d e r i k s b e r g ,
S t . L u k a s o g S t . / M a r k u s S o g n e .
Med Tak til Gud ser vi tilbage paa de Fremskridt, Kirke
sagen har gjort paa Frederiksberg i de sidste 10 Aar.
St. Lukas Kirke blev indviet 1897, St. Thomas Kirke 1898,
St. Markus Kirke 1902, Mariendals Kirke 1905. Men endnu
har vi ikke naaet Kirkesagens Maal: 1 Kirke for hver 10,000
Mennesker. Frederiksberg Sogn har 27,000 Mennesker, St. Lu
kas Sogn 15,000 Mennesker.
Vi undertegnede Medlemmer af de to Sognes Menighedsraad
har plejet Forhandlinger om Muligheden af at udskille et Sogn,
bestaaende af Dele af vore 2 Sogne.
Det er vor Tanke at tage den Del af St. Lukas Sogn, som
ligger Syd for Jernbanen, c. 4,500 Mennesker, og den Del af
Frederiksberg Sogn, som ligger Vest for Frederiksberg Have,
Andebakkestien, Hospitalsvej, Jernbanestien, c. 10,000 Menne
sker, for deraf at danne et Sogn.
Dette Sogn vil jo faa en temmelig stor Udstrækning, men
det er Meningen, naar Bebyggelsen tager til, da at stræbe hen
til, at den Del, som ligger Vest for Fasanvejen, udskilles som
et særligt Sogn.
Ved Mageskifte med Kommunen, til hvilken vi har afstaaet
en Kirkegrund ved det ny Hospital, har vi faaet en Grund til Kirke
paa Howitzvej, en Plads, der vil være centralt beliggende, naar
Sognet faar sin endelige Form.
Vi har henvendt os til Arkitekt Warming, som har leveret