118 / 329
— 112 —
O p gave, som de a llerfleste and re Kommuner h ave ta g e t op? H vo rfo r
k end er K jøb en h avn s Kommune slet intet til H jæ lp til træ n gend e uden
fo r den tv a n g sm æ ssig p a a la g te gennem F a ttig væ se n e t og A ld ei dom s
fo rsø rg e ls e n ? . . . « M in isteren henviste her til den S ta tistik , der fo relaa
ud a rb ejd et o v er F a ttig k a s s e rn e s V irk som h ed om k ring i L an d e t, og
h v o ra f det frem g ik , at ad sk illige Kommuner g a v De F a ttig e s K a ss e et
a a rlig t T ilsku d , der beløb sig til
80— 90 Ø re pr. In d b y g g e r.
A f O rd fø reren fo r F o r s la g s
stillerne,
B o rg e rre p ræ s e n ta n t
J.
Jensen
sam t af
F. J. Borgbjerg
(den
nuvæ rende
So cia lm in iste r),
der
ligeledes v a r M ed lem af B o r g e r r e
p ræ sen ta tion en ,b lev det sæ rlig g jo rt
gæ ldende, at K jøb en h avn i M od
sæ tn ing til de ø v rig e Kommuner
v a r bundet til en bestem t snæ ver
G ræ n se fo r sin
S k a tte u d s k riv
ning, og d e rfo r ikke h avd e R a a d
til at ta g e sig a f denne O pgave,
men hertil b em æ rk ed e M in isteren
med R e tte bl. a. fø lg en d e :
»Nu b e tv iv le r je g dog, at K jø
benhavns finan sielle F o rh o ld have
væ re t s a a elendige, at i hele den A a rræ k k e h a r K jø b en h avn s Kommune
slet ikke turdet tænke p a a at g a a samm e V e j som de and re Kommuner
og støtte de træ ngend e, ene og alene p a a G rund af fin an sielle Om stæn
digheder. . . . N a a r man ser p a a et Bud ge t, der er m ellem 14 og 15
M illioner, ly d e r det ejendomm eligt at høre en s a a bestem t og saa
fre jd ig F o rk la rin g netop fra de æ rede F o rs la g s s tille re , at netop de
100 000 K r. eller 50 000 K r. til trængende m aa g a a ud, det er netop
denne U d giftspo st, h vo rp a a det m aa v ise sig , at m an h ar s a a daarligt
R a a d . . . . Det er ejendomm eligt stad ig at høre fra de æ red e F o r s la g s
stillere, n a a r de tale om K jøb enh avn s v an sk e lig e fin an sielle Forhold,
at det netop er p a a dette Om raade, at det sæ rlig t og a fg ø ren d e er nød-