187 / 329
— 181 —
Autoiitct, som Medai bejd ein e an sa a for nødvendig for at kunne udføre
deres Gerning i Foreningen.
I Forbindelse herm ed sta a r, at der i selve Opfattelsen af de S a
ger, der indstilledes af Afdelingerne, viste sig Uoverensstemm else
mellem disse og den kommunale Afdeling, der i nogle Tilfælde gik
imod A fdelingernes Indstilling til Afslag, ganske vist fø rst efter at
den i Reg lerne foresk revne Fo rhand ling med vedkommende Afdeling
havde fundet S ted.
U tilfredshed skabte det ogsaa i flere Tilfælde, at den kommunale
Afdeling ikke saa s tren g t som tidligere lod den Om stændighed, at en
Ansøger havde und lad t at efterkomme et m od taget P a a læ g om at
indmelde sig i en Sygekasse , danne en H indring for, at der a tte r y d e
des Hjælp, idet man da gentog P aa læ g e t.
Endvidere skabte selve Anvendelsen af de lønnede Undersøgere
Utilfredshed. Nogle M edarbejdere b etrag ted e det som et ufravigeligt
Princip, at hele U ndersøgelsesarbejdet skulde væ re vederlagsfrit og
dikteret af ren t filantropisk Interesse, og fandt, at Anvendelsen af de
lønnede U ndersøgere p aa en M aade viste, at det frivillige Arbejde ikke
var nødvendigt, n a a r sto re Dele af Foreningens A rbejde kunde udføres
af lønnet Medhjæ lp. Denne U tilfredshed havde næppe kunnet afh jæ l
pes ved at k n y tte de lønnede Undersøgere til de lokale Afdelinger, f.
Eks. ved at lade de af Afdelingernes M edarbejdere, der ønskede dette,
modtage V ederlag for deres Arbejde med Uddelingen af Kommunens
Dyrtidsbevillinger, idet Dobbeltheden da kun v a r kommen frem i hver
enkelt Afdeling. Andre M edarbejdere v a r utilfredse med, at en Del af
Foreningens m edvirkende K ræ fter kunde faa Betaling for deres A r
bejde, medens de selv ikke kunde faa det og i hvert Fald kun kunde
opnaa at blive lønnede Undersøgere mod sam tidig at træ d e tilbage
som frivillige M edarbejdere, hvad m ange heller ikke havde L y st til.
Hertil kom yderligere, at Foreningens Ledelse p aa den ene Side
mente at have A n svaret for de ek strao rd inæ re Fo ran staltn inger, der
blev truffet gennem den kommunale Afdeling, og p aa den anden Side
fandt ikke i Læ ngden at kunne s ta a med Ansvaret for disse, fordi den
ingen afgørende Indflydelse havde paa deres Ivæ rksæ ttelse. Forholdet
havde udviklet sig saaledes, at Foreningens Hovedbestyrelse ikke