199 / 329
— 193 —
mende tiltraadt Forslaget, og jeg tillader mig at henstille til den ærede
Forsamling at vedtage Forslaget.«
Borgmester
Viggo Christensen
udtalte under Forhandlingerne, at
naar man Gang paa Gang var veget tilbage fra at oprette en kom
munal Hjælpekasse, havde Aarsagerne været forskellige. For det før
ste havde der været en principiel Modstand derimod ud fra den Be
ti agtning, at der ikke burde ydes Almisse, men tilvejebringes en legal
Adgang til Hjælp i Tilfælde af uforskyldt Trang. Medens denne Mod
stand dog ikke hidtil havde været særlig stærkt fremme, havde en
anden og mere vægtig Grund været Frygten for, at Hjælpekassens
Formaal vanskeligt kunde fyldestgøres i en By af Kjøbenhavns Stør
relse, idet Forudsætningen herfor var, at man nogenlunde kunde overse
Forholdene og udøve et personligt Skøn over de foreliggende Trangs
tilfælde. Endelig var den tredie Grund, som formentlig hver Gang var
bleven afgørende, den, at man havde Kjøbenhavns Understøttelses
forening, som var en gammel Organisation med Afdelinger fordelt
omkring i Byen og med en lignende Opgave som Hjælpekassernes.
Spurgte man om Aarsagen til, at Foreningen havde ønsket denne
Adskillelse, maatte Svaret formentlig ligge i de overordentlig vanskelige
Forhold under Krigsaarene. Men Tidspunktet, paa hvilket Samarbej
det ønskedes ophævet og en selvstændig Hjælpekasse oprettet, kunde
ikke siges at være særlig belejligt. Set fra Magistratens Synspunkt
vilde det have været heldigere, om Samarbejdet kunde være fortsat
helt til Vejs Ende.
Hovedkasserer
E. Svendsen
følte sig efter den Erfaring, man havde
høstet fra den gennem Understøttelsesforeningen i en Række af Aar
udførte Virksomhed, overbevist om, at det vilde være muligt at faa en
saadan Hjælpekasse til at virke paa et tilfredsstillende Grundlag. Han
Gorde sig ikke Forhaabninger om, at det skulde blive tilfredsstillende
Paa den Maade, at der ikke skulde kunne fremkomme Anker og Klager
mod Hjælpekassen. Det vilde næppe være muligt at starte nogen saadan
nstitution, hvor velment den end kunde være, uden at der vilde kunne
remkomme Klager, og uden at der ogsaa kunde ske Fejltagelser nu og
a- I de
1 0— 1 1
Aar, han nu selv havde deltaget i Arbejdet i Under-
støttelsesfoi eningen, havde ogsaa han til Tider haft Anker at rette der
13